Pesto

Mindstemanden min ankom med en buket dagen efter Mors Dag. Velduftende om end lidt slatten efter en lang dag i skoletasken.
Jeg pakkede spændt den brune pose op og inden i dukkede der en dusk løvstikke op.
 
Det blev hurtigt vasket grundigt, lagt i iskoldt vand, til det rettede sig op og derefter tørret, lagt i køkkenrulle og derefter i køleskabet i en plastikpose.
Men længere kom jeg ikke, da jeg måtte ligge mig med en gevaldig forkølelse.

I dag blev jeg så inspireret til at lave løvstikkepesto.


Jeg manglede nogle af råvarerne, så jeg eksperimenterede mig lidt frem, da jeg ikke lige frem havde lyst til at gå ud at handle i min tilstand. Sammen med mindstemanden fik jeg lavet pestoen.

Han står i øvrig for dekorationen med grønkålsblomst og solsikkefrø.

Min opskrift kom til at lyde på:

Løvstikkepesto
20 g vaskede og tørrede løvstikkeblade
50 g ristede solsikkekerner
0,5 dl rapsolie
1 fed hvidløg
25 g parmesan
saft af ½ citron

Blend det hele og stil på køl.
Stilkene blev gemt i fryser til fond eller vinterkartofler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er altid glad for en kommentar