Viser opslag med etiketten Bulgur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bulgur. Vis alle opslag

Shawarma med kisir og andet godt!

Det har godt nok været varmt her i Nordsjælland de sidste par dag. Ved så høje varmegrader er det ikke lysten til simreretter eller tunge kødretter , der lokker mig i køkkenet efter en varm arbejdsdag.

Derfor blev det til denne arabisk-tyrkisk inspireret tallerken med masser af friske og hurtige delelementer:


Tallerkenen består af Kisir, som er en form for bulgurpilaf, Hummus, Baba Ganoush, yoghurtdip og Shawarmamarineret Angus Okseindelår i helt små bidder. Serveret med stærke syltede chhili, oliven og tyrkisk brød samt godt med frisk grønt er det lige til at klare i varmen!

Jeg giver dig her min opskrift på Kisir, Baba Ganoush, hummus og det marinerede okseinderlår. Men faktisk tog jeg Baba Ganoush og Hummus ud af fryseren, hvor jeg har flere små bøtte liggende.! De små sideretter på en tallerken er ofte tidskrævende, så jeg laver store portioner ad gangen og fryser det i mindre portioner. Så er det let lige at tilsætte de ekstra lækkerier til middagsretten!

Opskrift på Kisir til min. 4 personer:
Ingredienser:
200 g groft bulgur
3 dl vand (1,5 dl + 1,5 dl)
1 spsk tomatpure
2-3 spsk peberpure (Ajwar)
3 forårsløg eller purløg
2 spsk friskhakket persille
2 spsk friskhakket mynte
2 spsk olivenolie
salt og peber
citronsaft

Fremgangsmåde:
Læg bulgur i en skål og hæld 1,5 dl kogende vand blandet med tomatpure og Ajwar. olivenolie og salt og peber. Bland det godt og lad det så og trække trække i ca 20 min. Kom bulguren i en gryde med låg og tilsæt de sidste 1,5 dl kogende vand sammen med krydderurterne og vend godt sammen. 
Lad det simre under låg i 5-6 min. Tag af varmen og lad det trække og blive lidt koldt. Smag til med citronsaft. 
Anrat Kisir med små blade af f.eks. hjertesalat, som kan bruges til at spise den med og tomatbåde samt agurk til.

Opskrift: Shawarma - marineret Angus Okseinderlår ca 4 personer
Ingredienser:
500 gr okseinderlår i små tern (ca. 1,5 x 1,0 cm)
10 gr. Shawarmakrydderi (Fra Asaspice: Shawarmablanding)
2-3 spsk vindruekerneolie
salt og peber.

Fremgangsmåde:
Skær kødet ud i små tern og bland Shawarmakrydderier i olien. Vend kødet i denne olie og stil tildækket på køl.
Tag kødet ud ca 30 min, før det skal tilberedes, så det slår kulden af sig.
Varm en tung pande op ved høj varme og når panden er varm, kommes kødet på - gerne over 2 hold.
Lynsteg det i ca. 1 min, mens du vender kødet en gang et undervejs. Smag til med salt og peber. Tag det af panden og læg det på en kold tallerken.

Kødet må gerne være rødt, da det steger videre efter, at det er kommet af panden. 
Jeg brugte kød fra en fritgående Angus Ungkvæg, som er supermørt. Andet kød skal måske have længere tid, men pas på, for okseinderlår er et meget fedtfattigt stykke kød uden meget smag, så hvis det overtilberedes, bliver det tørt og smager ikke af noget! Marineringen hjælper dog med til at gøre det mindre tørt og mere smagsfuldt.

Opskrift på Baba Ganoush
500-600 g aubergine
½ dl tehina*
2 -3 fed presset hvidløg
3-4 spsk citronsaft
1 spsk olivenolie
salt og peber
1 drys cayennepeber

Fremgangsmåde:
Vask tør og prik de hele auberginer. Læg dem på en bageplade  i ovnen ved 200 gr. og bag dem møre i ca 30 - 45 min. Lad dem afkøle lidt, halver dem og skrab indmaden ud. Kasser skindet. 
Indmaden skæres i små tern og moses med en gaffel. 
Rør pureen med citronsaft, olivenolie, presset hvidløg, cayenne og tahina. 
Smag til med salt og peber. Server afkølet med tomatbåde, oliven og brød.
Husk, at rester af Baba Ganoush også er godt som spread i en sandwich og kan fryses!

Opskrift på Hummus:
Ingredienser:
250 g tørrede kikærter
1-2 kopper tahina
Saft af 3 citroner
salt og stærk paprika
6-7 spsk olie

Fremgangsmåde:
Sæt kikærterne i blød i 8 – 12 timer i rigeligt koldt vand. Kog dem i nyt vand i 40-50 min. afhængig af alder på bønnerne. De skal være møre. 
Hæld vandet fra og purer kikærterne. Rør pureen godt sammen med tahina og smag til med salt, paprika og citronsaft. Server hummusen drysset med lidt sumak drysset på toppen og med fladbrød.
Husk, at rester af hummus også er godt som spread i en sandwich og det kan fryses i mindre portioner!

Hele denne ide med en tallerken med mange små retter på er vel egentlig en Mezes. Det er hyggeligt af sidde at spise sammen - Server gerne på store fade til deling:

Det her billede er fra Berlin, hvor vi spiste på Babel i Kastanienalle og bestilte deres store delefade for to personer:


Det var godt!!!!

Linse - Bulgur frikadeller - Mercimekli Köfte

Fredag må gerne være hurtigt og let mad - men også gerne sundt!
Disse små frikadeller er nemme, hurtige og sunde - og helt uden kød på en kødfri fredag!
De kan spiser som en del af en mezes, men kan også udgøre det for et hovedmåltid supplereret med forskellige oliven, tomat, agurk og dips samt brød.
Der er ingen undskyldning for ikke at blive mæt og hygge med familien rundt om et bord med masser af de lækkerier, som i synes bedst om:


Mercimekli Köfte - opskrift til ca 4-6 personer:
Ingredienser:
2,5 dl røde linser
1,25 dl meget fint bulgur
5 dl vand
1 mellemstort hakket løg
1½ tsk fint havsalt

2 tsk knuste chiliflager – eller efter smag
1½ tsk ristet og stødt spidskommen
1 tsk friskkværnet sort peber
2 spsk Ajvar
3-4 hakkede forårsløg
3-4 spsk hakket, frisk bredbladet persille

2 spsk olivenolie

Fremgangsmåde:
Skyl linserne under rindende koldt vand. Kom dem i en gryde og hæld 5 dl vand over. Rør rundt. Lad dem simre uden låg til de er helt møre. Vær opmærksom på, at vandet ikke koger helt væk eller de brænder på. 

Tag gryden af varmen. Der skal være vand tilbage i bunden, men ikke meget. Kom hurtigt bulgur i og rør rundt. Læg  låg på og lad det stå i 30  minutter. 

Hak løget. Varm panden op ved middel varme. Kom olie på panden og dernæst løgene. Drys dem med salt og sautér dem i olivenolien, til de er klare. Kom Ajvar i og lad det hele køle af. 

Hak forårsløgene og persillen. Rist og stød hele spidskommenfrø og mål 1½ tsk stødt spidskommen op.  

Når løgene på panden er afkølet, kommes linse – bulgurblandingen, krydderierne, persille og forårsløg i og det røres grundig sammen - gerne med hånden!
Form så mange små aflange frikadeller, der er tykkest på midten, som der er dej til. Sæt dem på en tallerken og stil på køl. Forbered det, som du ønsker at servere til.

Server så på et stort fad midt på bordet med sammen med blade af hjertesalat og citronbåde.
Tag et salatblad og læg en köfte på. Vrid lidt citron over og fold bladet om köften, som så kan dyp den i f.eks en hvidløgsdip, Ajvardip eller hvad man nu ønsker!