Energitætte muffins - 164 kcal i een mundfuld

Mange kæmper med at tabe sig, andre med at tage på. 
Min ældste søn kæmper med at få kalorier nok samtidig med, at det skal være sundt og let at indtage kalorierne. 
Så disse små muffins er perfekte som supplement til efter træning og på ture i naturen.  - Og de er vel og mærke uden tilsat sukker og mel.

OPSKRIFT: 24 små energitætte muffins ca 164 kcal pr. stk. 

Ingredienser:

100 g mandler - hakkede

50 g hørfrø

30 g græskarkerner

50 g solsikkekerner

25 g sesamfrø

50 g kokosmel

40 g 90% chokolade

50 g rosiner

1 tsk salt

0,5 dl jomfru kokosolie - eller anden smagsneutral olie

3 æg størrelse M

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på almindelig varme på 180 grader

Hak rosiner, mandler og chokolade i en foodprocessor, til det er grofthakket.

Kom i en skål. Tilsæt de øvrige tørre ingredienser. Tilsæt æg og olie og rør det hele godt sammen. 

Læg 24 mellemstore muffinsforme på en bageplade. Fordel kernemassen i formene. Stil pladen midt i ovnen og bag i ca. 15 minutter. 

Tag pladen ud og stil de små muffins på en rist og lad afkøle. 

Når de er helt kolde, kommes de i en kagedåse og opbevares ved stuetemperatur i en uge: De er så nemme at lave, at det er bedst at lave mindre portioner ad gangen, så de bruges inden for en uge.

Kunsten at samarbejde med benspænd i sæson

Jeg har endnu engang deltager i Madbloggerudfordringen. som kører for 13. gang. Du kan læse mere om det ved at trykke her: Madbloggerudfordringen.dk
Denne gang var temaet "Sommermad", hvor man selv kunne vælge, hvad man ville lave - blot skulle tre af ingredienserne være i sæson på disse breddegrader. Det lyder da lige til, ikke?
Men nej, så let skulle det heller ikke være, for man skulle samarbejde med en anden madblogger om at designe retterne. Nå ja, det er måske lidt nyt for en madblogger, der jo typisk arbejder alene og kan være spontan, ændre retning og arbejde ud fra egne præferencer og tidsrammer og rytme. Den grundede jeg lige lidt over, inden jeg meldte mig til. Men da jeg altid har set et samarbejde som en personlig udviklende proces, hvor jeg ofte oplever at se nye kompetencer og begrænsninger hos mig selv og lære af dem, som jeg samarbejder med, slog jeg til.
Jeg var så heldig at få Camilla fra Ostesnak.dk som makker. Camilla ved en masse om ost og er samtidig en rigtig dygtig fotograf, så her kunne jeg virkelig lære noget.
Jamen altså, det må jo så være det, som er udfordringen? Nej, ikke helt, for ud over at skulle samarbejde omkring ingredienser i sæson, blev der såmænd også lige lagt et ekstra benspænd ind af kære Nada, som er "Bagkvinden" for Madbloggerudfordringen: Hvert par blev sat sammen med et andet par, som gensidigt skulle give hinanden et benspænd til "Sommermaden" 
Camilla og jeg blev koblet sammen med "Kratluskeren" og "Bagning med Budget"  Vi valgte at "Makrel" i deres retning og modtog til gengæld "Brændenælde", som vores benspænd - og det kom der en del naturvandringer ud af udstyret med handsker, lange bukser, gummistøvler og saks ud af.

Resultatet af Camilla og mit samarbejde blev til denne sommerbrunch serveret i haven på en dejlig solskinsdag med masser af tid til at sidde og nyde fuglesang, solskin og mad sammen med familien: De selvvalgte ingredienser i sæson blev: Hyldeblomst, jordbær, spinat og forårets krydderurter som kørvel, purløg og basilikum. Og så selvfølgelige benspændet: Brændenælde.

Foto: Camilla Bojsen-Møller

Denne "Sommerbrunch" blev udviklet i samarbejde ved, at vi hver især brainstormede lidt over valg af ingredienser og retter. Vi blev meget hurtige enige om at gå efter flere små retter og i en afslappet stil, hvilket resuulterede i valget af en brunchanretning. Den første del af dette samarbejde foregik pr. mail, men kort efter, at vi havde modtaget vores benspænd, mødtes vi hos Camilla, da vi heldigvis bor ret tæt på hinanden. 
Siddende i Camillas have i dejligt vejr, fik vi tilpasset de enkelte elementer til brunchen og fordelt opgaverne mellem os: På træskærebrættet i venstre side har Camilla lavet en Bruschetta med brændenældegouda. Jeg stod for den næste ret i uret retning: Pandekager med sukkerlagret hyldeblomst og ricotta. Camilla lavede den tilhørende creme af mascarpone med blåbær. Yderligere havde Camilla arrangeret en lækker frugtskål med bl.a. jordbær. Lige ved siden af jordbærene står en hjemmelavet hyldeblomstsaft, som jeg lavede i forbindelse med pandekagerne. Videre i uret retning i højre hjørne er Camillas Butterdejsmedaljoner med varmrøget laks og fetacreme og i venstre nederste hjørne har Camilla lavet hjemmelavet flødeost med krydderurter og fadet i midten er min Brændenældefrittata, som serveres med tykke skiver chorizo og frisk gedeost.

Vi valgte at lave det meste af maden sammen i Camillas køkken, men tiden gjorde det også nødvendigt, at vi lavede noget i forvejen: Camilla havde lavet flødeosten og jeg havde lavet hyldeblomstsaft, pandekager, de blancherede brændenælder samt de tørrede brændenælder. 
På selve dagen lavede vi retterne færdige sammen i Camillas køkken. Camilla prøvesmagte pandekagerne og rørte mascarponen ud fra det, så sødmen machede pandekagerne - Se det er godt samarbejde!
Da vi var færdige med selve madlavningen, anrettede vi det på et bord i haven, hvor Camilla dirigerede mig, hvor tingene skulle placeres, mens hun tog de flotte fotos. 

Hvor har jeg lært meget af samarbejdet: Camilla er meget mere visuel end mig: Det var utroligt lærerigt at opleve, hvordan Camillas forslag til sommerbrunchen hele tiden var gennemtænkt i forhold til farvekomposition og stil ud over smagen. Det er meget ny for mig, for jeg tænker smag og råvarer først og når sjælden at stoppe op og tænke anretning: Det resulterer ofte i, at jeg er ved at smide det hele ud, fordi det ser så kikset ud. Selv om jeg aldrig bliver lige så god til det som Camilla, er det helt klart nogle gode erfaringer, som jeg har taget med mig fra samarbejdet og som allerede nu har påvirket min måde at sætte menuen sammen på. Tak for det, Camilla og tak for et godt samarbejde!

I det efterfølgende afsnit kommer så fotos og opskrift på de enkelte retter. Mine egne retter ligger i forvejen på bloggen, så der ligger jeg bare et foto og et link, som du er velkommen til at følge, hvis du skulle være nærmere intereserret i en opskrift:

Opskrift: Camillas "Bruschetta med brændenældegouda"

Foto: Camilla Bojsen-Møller

Ingredienser (8 stk):
8 skiver flutes
8 skiver gouda med brændenælde
4 skiver parmaskinke, i halve
Dehydreret, tørret brændenælde (til pynt)
Fremgangsmåde:
Rist flutesskiverne i ovnen ved 200 grader i ca. 5 minutter. Kom skinke på brødet og derefter skiver af ost. Gratinér i ovnen ved 200 g iyderligere 5-6 minutter. Pynt med tørrede brændenældeblade.

OPSKRIFT: Mine Pandekager med sukkersyltede hyldeblomster og Camillas Mascarponecreme:

Foto: Camilla Bojsen-Møller

Ingredienser: 

125 g mascarpone
2 spsk flormelis
Fremgangsmåde:

Kom mascarponen i en skål. Sigt flormelis i og rør godt sammen.
Opskriften til pandekager og hyldeblomstsaft kan findes her: Pandekager med sukkerlagret hyldeblomst og hyldebærsaft
                                                                                                                                                                           

Foto: Camilla Bojsen-Møller

OPSKRIFT: Camillas Butterdejsmedaljoner med varmrøget laks og fetacreme (18stk)

Foto: Camilla Bojsen-Møller

Ingredienser:
2 plader butterdej
18 cherrytomater
100 g frisk mozzarella
250 g dampet spinat
125 g varmrøget laks
Fremgangsmåde:
Optø butterdejspladerne og rul dem tyndere. Brug et glas til at udstikke små runde bunde. Skær cherrytomater i kvarte og fjern kerner. Fordel på bundene sammen med små stykker mozzarella. Bag ved 210 grader i ca. 10 minutter til osten og butterdejen er gyldent.
Afkøl lidt og top med grofthakket dampet spinat og stykker af varmrøget laks. Top op med nedenstående fetacreme:

Fetacreme med krydderurter:

Ingredienser:
1 fed hvidløg
½ citron, fintrevet skal 
1 spsk citronsaft
2 spsk olivenolie
50 g salatost af komælk (eller feta)
2 spsk dampet spinat (tages ud af de 250 g nævnt ovenfor)
2 spsk basilikum, finthakket

Fremgangsmåde:
Kom ingredienserne til fetacremen i en morter og stød/rør sammen til en grov creme. Læg en lille smule på hver medaljon.

Se opskriften og lidt ostefortælling på Camillas egen hjemmeside ved at bruge dette link:http://ostesnak.dk

OPSKRIFT: Camillas hjemmelavet flødeost med krydderurter

Foto: Camilla Bojsen-Møller

Ingredienser (ca. 225 g ost)

1/4 liter piskefløde
1/4 liter uhomogeniseret sødmælk
1/4 tsk syrevækker (svarer til meget, meget lidt), opløst i lidt vand
1 dråbe osteløbe rørt ud i 1 spsk vand
ca. 1/2 tsk salt
4 spsk finthakket purløg
1 spsk finthakket basililkum

Fremgangsmåde:
Varm fløde og mælk op i en gryde til 22 grader. Kom syrevækker i og rør godt. Kom osteløbe i og rør i ca. 1 minut. Kom plastikfilm over gryden og stil den ved stuetemperatur i 12-16 timer.
Hæld ostemasse i en sigte beklædt med et ostelærred (eller evt. en stofble). Lad det dryppe af i 4-6 timer i køleskabet.
Vend ud i en skål og rør salt, purløg og basilkum i. Smag efter ca. 5 minutter (saltet skal lige nå at trænge ind i osten). Smag evt til med mere salt og krydderurter. En mere uddybende forklaring på hjemmeproduktion af osten kan du finde på Camillas hjemmeside: Ostesnak ved at følge dette link: http://ostesnak.dk

OPSKRIFT: Brændenældefrittata serveret med stegt chorizo og frisk gedeost.

Foto: Camilla Bojsen-Møller Redigering: Cookvalley.

Du kan finde opskriften ved at trykke på dette link: Brændenældefrittata

I opskriften ligger også en vejledning i hvornår, hvor og hvordan du kan sanke brændenælder og to tilberedningsmåde: Blanchering eller tørring i dehydrator eller ovn. Blancherede friske brændenælder giver konsistens og farve, men de tørrede helt klart giver den meste smag, men også farve, da de er nænsomt tørret i 20 timer ved 45 grader i en dehydrator. 

Ja, så er der vel egentlig bare at sige tak for denne gang og tak til Camilla for fantastiske fotos og godt samarbejde - og tak til Nada for at stable Madbloggerudfordringen på benene for 13. gang - Hvad mon hun finder på næste gang?

Foto: Camilla Bojsen-Møller

Pandekager med syltede hyldeblomst

Pandekager med hyldeblomster - men ikke dem, hvor den friske blomst dyppes i dej og efterfølgende steges. 
De hyldeblomster, som er brugt her, er dem, som er tilbage efter, at jeg har lavet hyldeblomstsaft. Enhver, der har prøvet at lave hyldeblomstsaft ved, hvor fantastisk den frasiede masse af hyldeblomst og citron dufter - og man ærgrer sig lidt over at smide det ud. 
Så her bruges de skønt duftende og velsmagende blomster i pandekager:

Fotograf: Camilla Bojsen-Møller

OPSKRIFT: Pandekager med hyldeblomst 
Ca. 8 små pandekager bagt på Crepe Suzette pande. 
Ingredienser:

1 æg

0,5 l. mælk

100 gram Fuldkorns Tipo-00 mel

ca. 1/2 tsk salt

1 -1½ tsk økologisk rørsukker - eller efter smag. Husk blomsterne bidrager med sødme.

3-4 hyldeblomstklaser fra i forvejen lavet hyldeblomstsaft

Smør

Fremgangsmåde:

Pisk æg og mælk sammen til en let og luftig dej. Tilsæt gradvist sigtet mel sammen med sukker og salt. Pisk dejen glat og lad den hvile i 10 min.

Tag 3-4 store hyldeblomstklaser fra den siede hyldeblomstsaft og nip blomsterne af, så der ikke er store stilke og de er let at fordele. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Varm en pande op ved jævn varme og tilsæt en anelse smør - lad smørret skumme ned og kom et par skefulde dej på den varme pande og vip den flere gange, så dejen fordeler sig over hele panden. Drys overfladen let med hyldeblomster. 

Steg pandekagen let brun og sprød på undersiden. Fold pandekagen ind over den ene halvdel og så igen, så de bliver til trekanter, hvor pandekagens overside med hyldeblomsterne er inde i pakken. Bemærk, at pandekagen ikke skal vendes og steges på begge sider. Læg pandekagen på et fad og fortsæt med resten af dejen. 

Arranger pandekagerne på et fad sammen med f. eks. blåbær og drys til sidst med friske hyldeblomster. 

Hvis du ikke lige ligger inde med en resterne fra hjemmelavet hyldeblomstsaft, men har lyst til at prøve at lave pandekagerne, er her min opskrift og fremgangsmåde på hyldeblomstsaft:

Hyldeblomstsaft ca 1,5 l.

20 hyldeblomstklaser

Den gule tynde skræl fra 3 økologiske citroner

20 gram citronsyre

450 gram økologisk rørsukker

1,5 l. kogende vand

Ryst hyldeblomsterne og klip de lange og grove stilke af. Kom dem i et 2 liters skoldet sylteglas med låg. Vask citronerne og skræl den gule skal meget tyndt af, så der ikke kommer noget af det hvide med. Det hvide er meget bittert. Kom skrællen ved hyldeblomsterne og hæld sukker og citronsyre over. Rør rundt. Hæld kogende vand over - ca 1,5 liter, så glasset er fyldt op til 3 cm fra kanten. Rør godt rundt, til sukkeret er helt opløst. Luk låget og stil glasset på køl.

Hyldeblomstsaften skal stå 3-5 dage med daglige omrøringer med rene og skoldede redskaber. Efter trækketid, sies saften gennem en fin si eller osteklæde og hældes i isterningeposer, som kommes i fryseren. Hvis saften skal bruges hurtigt, kan den hældes rengjorte og skoldede flasker og opbevares på køl.

Lad blandingen af hyldeblomster og citron dryppe godt af og gem derefter hyldeblomstklaserne til hyldeblomstpandekagerne.

Camilla Bojsen-Møller har taget de flotte fotos i dette indlæg. Se mere her: http://OSTESNAK.dk/. Opskriften er en del af et samarbejdsprojekt og vil senere indgå i et samlet indlæg omkring Camilla og mit samarbejde i forbindelse med "Madbloggerudfordringen13", som vi begge deltager i.

Bagte æbler med fyld

Nu har jeg jo befundet mig i det søde hjørne i køkkenet et par dage, hvilket er temmelig usædvanligt for mig.

Men det hænder. Ikke særlig ofte til kager, men boller, brød og frugt bliver nogle gange lavet til eftermiddagsguf til mine drenge.

Og da dette efterår har budt på rigtig mange og fantastiske æbler, var denne opskrift fra "Det søde Liv" oplagt til en regnfuld eftermiddagshygge til drengene
Jeg har dog lavet dem lidt anderledes, da jeg brugte nedfaldsæbler, som jo som bekendt kan have haft små gæster i kernehuset tidligere på sæsonen eller en ørentvist eller to er flyttet ind, da boet blev tomt.

Det er ikke så lækker med disse knasende svende til eftermiddagsteen ;-):

Æblerne er forholdsvis lette at lave:

Sæt ovnen ved 170 grader. (Jeg satte min ved 175 grader, da den ikke varmer så godt op, men hvis du kender din ovn, ved du nok og den skal have mere eller mindre end 170 grader)

Tag smørret ud af køleskabet, så det kan nå at blive blødt.

Skræl æblerne og fjern hele kernehuset med en kerneudstikker eller aflang kartoffelskræller.
Derefter udhuler du æblet lidt med en teske eller parisiennejern, så der ikke er nogle skarpe kanter fra æbleskroget tilbage. 
Skær æblerne helt flade i den ene ende, så de kan stå lige i et fad.

Kværn mandlerne til mel og bland det sammen med kanel, flormelis og det nu bløde smør. Rør, til det er en jævn masse.

Smelt næste hold smør i en gryde ved lav varme.

Mens det smelter stille og roligt, fylder du dine æbler med blandingen af smør, mandelmel, kanel og flormelis.

Pensl de fyldte æbler med smør og rul/drys dem med en kanel-sukkerblanding.

Jeg stillede de fyldte og kanel-sukkerrullede æbler i nogle muffinsforme, så alt fyldet ikke skulle løb ud over det hele.

De fire fyldte æbler i muffinsformene kom i et ovnfast fad.

Sæt så fadet i ovnen og giv det 15-25 minutter - afhængig af æblets struktur og ovnens effektivitet. Du ved, at de er færdige, når det begynder at dufte af æbler og kanel og tanken om en snarlig jul dukker op i baghovedet.

Mine æbler var forholdsvis store og sprøde og saftige i konsistens, så de skulle have 25 minutter v/175 grader for at blive  bløde hele vejen igennem.

Når du tager dem ud, er de rygende varme. Du skal nok lade dem køle af i min. 5 minutter, før du serverer dem.

God eftermiddagshygge med efterårets mange æbler.

Ingrediensliste:
4 skrællede og udhulede æbler

Fyld til æblerne:
50 g mandler med skal på - males til mel
50 g flormelis
50 g blødt smør
1 tsk kanel

Drys til æblerne:
1½ spsk smeltet smør til pensling af æblerne
2½ spsk sukker 
1½ tsk kanel

Første kage rammer bloggen - Resultatet af madbloggerudfordringen

Helt tilbage i september skabte Nada fra Lacucinanada en udfordring for madbloggere.

Os, der tog imod udfordringen, blev gennem simpel lodtrækning parret med en anden blogger og skulle så finde et indlæg på dennes blog, som vi skulle kopiere eller fortolke, men stadig til genkendelighed.

Jeg var spændt på, hvilken blog, som jeg ville få tildelt og syntes, at udfordringen var et sjovt tiltag.

Men dybt inde i mit madhjerte frygtede jeg, at det blev en blog omkring kager og søde sager. Det er absolut ikke min force: Jeg spiser ikke kager og søde sager og det gør det rigtig svært at finde ud af, hvornår en kage smager godt eller har rette konsistens. Og så har jeg ingen forstand på bageteknikker og udstyr samt udtryk omkring processen.

Jeg bager kage 3 gange om året, hvor jeg er nødt til det: 2 x børnefødselsdag og 1 x kagekonkurrence i mindstemandens klasse.

Jeg lader mig gerne friste til at købe færdige kageblandinger - og så siger alle, at det er en fantastisk kage, som jeg har bagt og om de kan få opskriften?
"Ih ja" siger jeg stolt "I 3. række på midterste hylde i Netto står der en rød kasse med chokoladekage fra Amo !"
Så spørger de ikke om mere og bliver sådan lidt tomme i øjnene.

Når jeg en sjældent gang selv har bagt kagen fra bunden, spørger de aldrig om opskriften og spiser kun et enkelt lille stykke og undskylder sig derefter med, at de har spist en stor frokost!!!!

Kan du gætte, hvilken udfordring, jeg endte med at få?

Selvfølgelig en kageblog: Cupkageriget
Mit hjerte sank dybere og dybere ned, som jeg gennemlæste denne fine blog: Superflotte cupcakes med alverdens cremer med underlige navne. Enkelte opskrifter på sylteting, marmelader og saft. Bloggen arbejder meget i sæsonens råvarer, så her i oktober gav det ikke rigtig mening at gå i gang med noget med hyldeblomst eller æblegele af umodne æbler, selvom min græsplæne er overstrøet med meget modne nedfaldsæbler efter stormen.
 
Der var ikke andet for end at udvælge en opskrift, som var baseret på en råvare, som jeg kunne bruge her i efterårsmåneden!

Det blev til denne fine opskrift på cupcake: Græskarcupcake i smukke efterårsfarver

Mens jeg gik og tumlede med, hvordan jeg nu skulle få fyldt køkkenhylder og skuffer op med nye uvante ingredienser og redskaber, slog udfordringen dobbelt til:

Mindstemanden kom hjem med en invitation til klassefest med den årlige kagekonkurrence!!!  Hele to kager indenfor 2 dage - Det går virkelig ikke!!!

Og så var det, at jeg lige nærlæste betingelserne for udfordringen:
"Genskabe en ret, eller måske ligefrem nyfortolke den"

Nu er det nok lige lovlig højt i hatten for mig at nyfortolke noget, som jeg ikke ved, hvordan skal smage, men udseende og volume kunne jeg måske nyfortolke?

Jeg vil ikke her beskrive en opskrift på disse cupcakes, men opfordre jer til at besøge Cupkageriget og finde opskriften dér!

Men tilbage til, hvordan jeg fortolkede denne udfordring:

Jeg fordoblede alle ingredienser i opskriften til kagedejen, da jeg ikke vidste, hvor mange cupcakes, den var beregnet til og jeg gerne ville være på den sikre side.
 

Dag 1 startede jeg med at flække en hel vasket butternutsquash og derefter rense den for kerner og tråde. Den blev stillet i ovnen ved 175 grader varmluft i ca 1 time, til den var blød. Derefter røg den i køleskabet i en plasticpose til dagen efter.

Dagen efter fjernede jeg skrællen, som var som tyndt sejt pergamentpapir og jeg ikke tror, at det ville gøre sig godt i en kage.
 
Græskarkødet blev så moset til en glat mos. Der blev 500 g:

Det drejer sig altså lige om at holde tungen lige i munden, når jeg både skal bage og tage billeder samt være under tidspres!

Det var så første skift på vejen.

Næste skridt var at blande en "Pumpkin spice" af kanel, stødt tørret ingefær, muskatnød og allehånde.
Stødt kanel havde jeg selvfølgelig ikke i huset, da det ikke er den 23. december endnu og det er den dag om året, jeg bruger stødt kanel. Så jeg måtte i gang med af kværne noget selv. Men de øvrige krydderier havde jeg selvfølgelig, da jeg anvender dem ofte i det mad, jeg laver.

Dag 2 var dagen, hvor dejen skulle røres/piskes sammen:
Opskriften beskrev, at alt skulle have stuetemperatur, så jeg hev ingredienserne frem og stillede dem på køkkenbordet, tændte ovnen på 180 grader - og gik til frisør.

Jeg var ikke særlig snaksalig ved frisøren, for jeg sad i dybe tanker og funderede over, hvad det nu betød, at ingredienserne skulle piskes: Kunne det gøres på en røremaskine eller skulle det være manuelt med piskeris? Måske kunne stavblenderens piskeindsats bruges???
 
Hjemme igen gik jeg i gang: Smør og græskarmos kom i skålen og så skulle der piskes.
Jeg prøvede med håndpiskeris, men det gik slet ikke. Det var bare en stor klump klister rundt om piskeriset!

Så prøvede jeg med piskeriset til min røremaskine. Det hele samlede sig igen til en klump om og inde i piskeriset og intet i skålen.
Piskeriset blev skrabet og dejen tilbage i skålen.
 
Tredje gang skulle være lykkens gang og jeg prøvede med K-spaden. Den rørte det i det mindste blødt og det blev i skålen, men det så godt nok ikke særlig rigtigt ud.

Men det var måske smørret, der klumpede og det ville nok rette sig, når det blev bagt?

Jeg fortsatte med sukkeret, rørte det ind og så et æg af gangen.

I en anden skål blandede jeg så de tørre ingredienser: Mel, bagepulver, pumpkin spice og salt. Det gik okay ;-)

Så var det igen tekniktid: Halvdelen af denne blanding skulle nu piskes i græskar-æggeblandingen.
Men jeg havde jo lavet dobbelt portion, så jeg skulle vel dele det over 4 gange?Det gjorde jeg i hvert fald!

Mælken skulle også i - delt i 1/4 dele. Så var alt pisket sammen, men det så stadig fuldstændig skilt ud.

Stavblenderen kom frem og massen blev pisket med piskeindsatsen - det hjalp!

Dejen kom i disse fine små forme, som jeg havde købt til anledningen i Rema 1000 til 15,- kr stykket. Jeg havde en forestilling om, at hvis jeg stablede de enkelte kager oven på hinanden, kunne jeg måske få kagen til at ligne et græskar?

Kagerne blev bagt over to omgange, da der kun var plads til 2 ad gangen og jeg havde hørt noget om, at man ikke skulle bage kager med varmluft, da de så skulle blive tørre?

De fik 30 minutter i ovnen ved 180 grader og så så sådan her ud:

Næh, hvor fine og hvor stolt, jeg var. Måske der alligevel var gemt en kagebager i mig et eller andet sted - men det skyldes nok nærmere en kompetent vejledning fra Cupkageriget. 

På nuværende tidspunkt sejlede køkkenbord og gulv med alverdens beskidte skåle, piskeris, knive, skeer og dejskrabere og i køleskabet ventede en flæskesteg fra en sortbroget frilandsgris på at komme i ovnen, så kagebageriet var slut for denne dag. Kagerne blev pakket i bagepapir, kom i en kagedåse og derefter i kølekabet, for kager skal vel også stå koldt?

Dag 3 skulle der altså ske noget, for kl. 17,30 skulle kage, oksedeller, grønkålsalat med granatæblekerne, æble og butternutsquash stå parat nede på skolen.
Og det eneste, som var parat, var 4 kagebunde!!!

Først skulle jeg lave en Swiss Meringue Buttercream med ahornsirup
Der skulle rigtig meget smør i - og jeg lavede kun den portion, som der er beskrevet, da jeg forestillede mig, at kagen ellers ville blive for fed og kun smage af creme.

Fordi jeg altid panikker, og min hjerne går kold, når jeg skal bage, havde jeg ikke set, at jeg skulle bruge mere græskar til cremen.

Jeg havde jo lige brugt de 500 gram mos, der kom ud af et græskar, i dejen.

Så ja, det gav lige et ekstra tidpres, hvis jeg skulle have et græskar i ovnen i 1 time. Jeg valgte at snitte de 150 gram græskar i tern og denne gang koge dem møre, hvilket gik hurtigere end i ovnen, men med mindre smag - det smager nu bedst i ovnen. Det blev hurtigt most og røg i fryseren, for hvis jeg piskede den varme mos i smørret, ville det vel bare smelte?

.....Og jo, så havde jeg jo også lige glemt at tage de pasteuriserede æggehvider ud af fryseren! I vandbad med dem og så på køkkenbordet et par timer.

I mellemtiden forsøgte jeg mig så med at lave en fondant til kagen: Marshmellows, flormelis, vand og olie. (Jeg kan ikke gengive opskriften her, for det var en jeg googlede mig til og har glemt, hvem der var ophavsmand til den.)
Jeg blandede det med rød og gul frugtfarve i håb om at ramme orange, men det blev nu mere gult.  Pyt, det måtte være, som det var!

Jeg fik ikke lavet nok fondant til at dække en kage med alle 4 bunde, så det blev til tre bunde. Så tanken om en kage, der lignede et græskar forsvandt stille og roligt!

Langt om længe var græskarmos afkølet og æggehviderne stuetemperatur: Nu var kl. 14.30

Jeg piskede æggehviderne, til de lige skummede (?) - i en metalskål. Den eneste metalskål, som jeg har, var min 6 liters skål til røremaskinen, hvilket var lige lovligt stort til 2,5 æggehvider. Jeg læste videre i opskriften og så nu, at skålen senere skulle over et vandbad og varmes op. Jeg tænkte, at det var derfor skålen skulle være af metal, så jeg tog en mindre glasskål, som passede til en gryde, da jeg vidste at den kunne tåle varmen.

Efter at have pisket æggehviderne skummende, kom jeg brun farin og ahornsirup i. Det blev roligt varmet op i vandbadet, til jeg ikke kunne mærke sukkerkornene mellem fingrene, som opskriften anbefaler. Smart!

Så kom næste benspænd, som min kagedøde hjerne ikke havde registreret: Æggehvide - brun farin og sirupblandingen skulle nu køle ned til stuetemperatur. I fryseren med den, men det gik ikke hurtigt nok, så ældstemanden, der var kommet hjem fra skole, blev udstyret med piskeris og iskoldt vand i gryden under skålen samt stegetermometer sat på 24 grader .....og så skulle der piskes!!!!

I mellemtiden formede jeg 50 oksedeller, stegte dem og kom dem i ovnen.

Massen kølede langsomt af til stuetemperatur og smørret kom i lidt efter lidt. Til sidst kom græskarmosen i.

Selvfølgelig skilte det, men opskriften sagde, at det gør ikke noget! Det var jeg glad for at læse!

Endelig var denne del også færdig og jeg kunne gå i gang med at samle kagen. Kl. var nu 15.30

Kagen blev smurt med cremen og der kom en kage ovenpå. Den blev også smurt med creme og til sidst kom en sidste kage på.

Begge drenge var nu i sving med at stå og lave pynt til kagen af noget færdigkøbt sukkerdej til 70,- kr. i Føtex for 4 små plader!!!!!!!

Wauv, den kage kommer til at koste en mindre formue!

Jeg gik i gang med at beklædte kagen med fondanten, som havde hvilet i køleskabet. Det klistrede sig hele tiden fast til bordet, når jeg forsøgte at rulle det tynd - også selvom jeg  efterhånden havde brugt en god portion ekstra flormelis til bordet.

Men til sidst lykkedes det da at få det rullet ud, så der var nok til at dække kagen. Klokken var nu 17.00.

I tiden fra 17-17,30 nåede jeg at hakke grønkål, få kerner ud af et granatæble, skrælle 4 æbler og skære dem i tern og stege ½ butternutsquash i tern i smør, mens manden min, som nu også var hjemme, fik pakket spisegrej og drikkevarer og rystet en dressing til salaten.

Vasketøjskurven blev taget frem - altså den til det rene vasketøj ;-) bunden blev dækket af et rent viskestykke og oven på det en våd karklud. Fadet med kagen blev sat på den våde karklud og forsigtig transporteret ud i bagagerummet. Hele familien kastede sig med sved på panden ind i bilen og kørte - meget forsigtig til skolen, hvor vi var 17,40 - Altså kun lidt for sent!

Puha, det var næsten lidt for meget Masterchef over denne præstation. Da jeg endelig havde sat kagen på bordet, kom klasselæreren grinende over til mig og nævnte, at jeg igen i år så meget fortravlet ud: "Og det er endda dig selv, der indførte denne kagekonkurrence!"

Suk, ja,  det er kun alt for sandt og jeg har endda også købt pokalen ind, som gives til året vinder, som giver den videre til vinderen året efter. Det er faktisk et godt koncept, som får flere forældre og børn til at deltage i klassefesterne - og det er frivilligt, om man vil bage en kage til konkurrencen, men antallet af kager stiger for hvert år og børnene er rigtig glade for traditionen. I dagene efter, hygger de sig så med resterne af kagerne.

Så her er mit mesterværk:

Mange tak for udfordringen og vejledning til Cupkageriet. Puh ha, det var lidt af en udfordring og jeg sidder stadig tilbage med mange spørgsmål omkring teknikker og ingredienser, men klogere er jeg da blevet ud i bagekunsten.

 

 

Og sådan ser den ud sammen med nogle af de andre kager fra klassens kagekonkurrencen:

Kagen vandt ikke, men fik mange gode kommentarer med på vejen: Den var velsmagende og dejlig fugtig. Mange kunne lide den krydrede smag - og ja, ungerne synes da, at den var flot. (Tak) M

Manden min er overbevist om, at eneste grund til, at den ikke vandt, var fordi jeg havde bygget den for højt. det gjorde den svær at skære af, så der var en del, der ikke prøvesmagte den. Hmmm, det betyder altså også noget.

Manden min er heller ikke den store kagespiser, men smagte dog på kagen og syntes, at den var god, fordi den ikke var overdrevet sød og med den gode svampede konsistens, som jeg har fået fortalt at også en gulerods - eller squashkage har.

Mindstemanden, som kagen var lavet på grund af, var pavestolt over kagen - og endnu bedre var det, at der hjemme ventede endnu en kage, for den sidste af de 4 kager blev jo ikke brugt.

På trods af 3 hektiske dage, synes jeg det var super sjovt at være med i udfordringen. Jeg tror, at det at kagebagningen havde et dobbelt formål, var med til, at jeg ikke smed håndklædet i ringen og købte en færdig kagemix til klassekagekonkurrencen ;-)