I slutning af sidste uge gennemgik jeg grundigt min grøntsagsskuffe:
½ spidkål, 2 orange, 1 gul og 3 lilla, halvbløde gulerødder. Dog nok til at stille sulten på den gode måde.
I køleskabet var der en ganske almindelig slat af yoghurt Naturel og derudover havde jeg nogle solsikkekerner samt - selvfølgelig min(e) krydderihylde.
Gulerødderne blev stillet i et iskoldt glas vand, som blev skiftet flere gang i løbet af den time, hvor de trak i køleskabet. De bløde ender blev skåret af og gemt, mens resten blev høvlet fint på mit mandolinjern, da de havde genvundet det meste af deres spændstighed.
Det halve spidskål fik trimmet skærefladerne og resten blev strimlet.
2 spsk solsikkefrø blev ristet på en tør pande, drysset med salt og kølede derefter af.
Den slat yoghurt, som var tilbage i beholderen, blev presset ud. Jeg rullede kartonen sammen hen over en skål, mens den var åben i toppen. På den måde får du brugt det sidste - som faktisk ofte udgør op til 1 dl. yoghurt. I Rema 1000, mener jeg, har de nogle gange yoghurt i en plastikpose, hvilket jeg synes er supersmart, for så er det jo oplagt at klemme det sidste ud. Meen, så køber vi jo ikke så meget!
3 spsk yoghurt blev blandet med ½ spsk olivenolie, ½ spsk fransk æblecidereddike, 1/4 tsk ristet og stødt spidkommen, 1/4 ristet og stødt brune sennepsfrø og smagt til med salt og peber. Denne dressing kom over salaten, som tilsidst blev drysset med de saltede og ristede solsikkekerne.
Nu har jeg jo en kødglad familie og to gange om ugen uden kød, er lige, hvad jeg p.t. kan snige ind. Men jeg fortsætter dog lystigt min egen private "Brugmindrekød"- kampagne - både af hensyn til miljøet, men også mine kæres sundhed.
I maj måned havde jeg fundet en oksebov, som var sat voldsomt ned p.gr.af sidste salgsdato: Det generer mig overhovedet ikke at købe dette og smide det i fryseren. Jeg er blot glad for, at det ikke blot bliver smidt ud.
Kødet var et flot, reelt stykke, som blot skulle trimmes en anelse for det værste fedt.
Det blev stegt på alle sider i varm rapsolie på min sauterpande med låg til og krydret godt med salt og peber.
Endnu en runde rundt i køkkenet frembagte smagsgiverne til okseboven: 2 laurbærblade, 2 løg, 8 fed hvidløg, 1 omnicolor chili fra fryseren (eller anden chili) samt 3-4 stilke af løvstikke, som jeg havde gemt fra sidst, jeg lavede løvstikkepesto.
Fra krydderihylden tog jeg 3 hele allehånde og mellem eddikerne stod en gammel slat rødvin helt tilbage fra jul, så den brugte jeg også ½ dl af. Dertil brugte jeg de bløde ender af gulerødderne.
Løg blev skåret i både, chilien skåret i halve og renset, og så kom det, samt krydderier - og urter ned til okseboven sammen med vin og 3½ dl vand. Her stod det så og simrede med låg på ved meget lav varme i 1 times tid. Det må endelig ikke boble for kraftigt, for så bliver kødet hårdt.
Efter en time, kom de bløde endestykker af gulerødderne med og det kogte videre i ca 1 time mere med låg på, til det var supermørt.
Saucen blev siet og saft og kraft fra grønt og urter presset med ned i saucen. Det var ikke nødvendigt at jævne den. Alt serveret med klassiske hvide kartofler, der mætter godt.
Der var både kød, salat og kartofler nok tilbage til børnens frokost dagen efter:
Hjemmelavede rugburgerboller smurt med solsikkesmør, bund af spidskålsalat, toppet med kød revet i strimler, kartoffelskiver og låget på.
Der var også salat tilbage til de to voksne samt nogle rester af kødet, som manden min fik, og vi spiste det med groft rugbrød til.