Skinkemignon på spinat med solbær, rødbedecouscous og blød gedeost

I forbindelse med  Madbloggerudfordringen 3 skulle deltagerne vælge at lave en ret enten til årstidens salte eller søde køkken. 
Begrænsningerne var få - blot ingredienserne: For det salte køkken var det bær, bladgrønt og gris. Og for det søde køkken var udfordringen at lave en ret med bær, spiselige blomster/krydderurter og chokolade.

Umiddelbart lyder det jo ligetil, men med så mange enkle retter, er råvaren væsentlig: Mit første forsøg var at lave små stykker af ribbenssteg med sprøde svær med ribsglaze, som skulle serveres med en ribssauce og dampet spinat. Men desværre var ribbenstegen så fed, at jeg ikke ønskede at lave dette indlæg med så ringe råvarer.

Jeg valgte i stedet at overskride tidsfristen og give mig i lag med en skinkemignon, solbær og spinat. Da tiden var knap, måtte jeg ty til, hvad køleskab og tørlager kunne byde på: Rødbede, couscous, belugalinser og gedeost.

Kødet blev tilberedt ved først at pochere den og derefter stege den. Det giver en skøn saftig mignon. Du kan se, hvordan her:  Skinkemignon

Kødet blev lagt på frisk spinat og derefter dækket med en couscous bestående af couscous, belugalinser, rødbede og blød gedeost.

Rødbederne blev skrubbet og kogt, til de var så møre, at de kunne springes og skindet gnides af. Derefter blev de skåret i små tern.

Couscousen blev først nuldret grundigt i olivenolie som jeg var heldig at få fat i på Kulinarisk Sydfyn:

Herefter blev det tilsat havsalt og overhældt med kogende vand. Det dækkes til og trækker i 5-10 min (Jeg brugte Aarstidernes økologiske couscous)

Belugalinserne blev skyllet under den kolde hane og kogt i vand tilsat havsalt, gulerod, porre og persillestilke. Kog dem i ca. 15 minutter, men smag undervejs, så de stadig har bid. Lad dem trække i vandet i 5 min. Hæld vandet fra og lad linserne dryppe af i en sigte.

Vend de endnu varme linser med en vinaigrette af mandarin olivenolie, hvidvinseddike, salt og peber. Lad linserne trække i køleskabet i 30 min.

Imens laver du Madame Mangors Syltede solbær: Madam mangors syltede solbær

Til sidst tager du couscous og belugalinser ud af køleskabet. Bland så forsigtigt 2 dl couscous og 1 dl belugalinser sammen med de små rødbedetern og drys til sidst gedeost over.

Læg spinatblade på en tallerken, læg kødet i tynde skiver ovenpå. Dæk med rødbedecouscous og drys gedeost over.

Sug saften fra de syltede solbær op i en flaske eller sprøjte og dryp det rundt om retten på tallerken. Drys med friske solbær.

Denne ret er faktisk en sommerret, men farvemæssigt minder den om en efterårsret: Med de mørke skyer som dagen i dag har budt på og de våde græsplæner passer den godt til en våd dansk sommer, men lige præcist nu, hvor jeg sidder og skriver dette, bryder solen frem !!


Ingredienser:
500 g skinkemignon
salt og peber

Couscous:
125 g couscous
1 tsk salt 
2,5 dl kogende vand

Belugalinser:

2 dl Belugalinser
4 dl vand
1 gulerod
porretop
2-3 persillestilke

2 tsk mandarin olivenolieolie

1 tsk hvidvinseddike

salt og friskkværnet peber

4 små rødbeder
vand, der dækker
2 tsk salt.

Madame Mangors syltede solbær:
200 g rensede solbær
1/2 dl vand
1/4 dl eddike
50 g brun farin
1 hel nellike
1 tsk st. kanel
1 laurbærblad

250 g spinat

salt 

Madbloggerudfordringen 2 Del 1 Sydindisk sambhar

Jeg har igen valgt at deltage Madbloggerudfordringen, som Nada fra La Cucina Nada har igangsat. Det er en skægt og udfordrende opgave, som ikke drejer sig om at vinde, men interessere sig og anerkende en andens blog.

Denne gang er opgaven at vælge en opskrift fra den tildelte blog og flette med en af mine egne: Tre ingredienser skal gå igen og der skal være en vis genkendelighed.

Gennem simpel lodtrækning blev jeg ”parret” med JONAS KOGEBOG. Og Kim fra JONAS KOGEBOG skulle vælge en af opskrifterne fra min blog og flette den med en af sine.

JONAS KOGEBOG er en usædvanlig madblog: Alle indlæg afspejler et menneske med lyst til livet og som griber øjeblikket. Jeg fornemmer, at der står en stærk kvinde bag, som tør kaste sig ud i noget nyt og usikkert og alligevel bevare fodfæste i et turbulent og udfordrende liv. En kvinde, der nyder og bruger naturen og årstidernes kommen og gåen

Bloggen har sin helt specielle personlighed, da maden er uprætentiøst og jordbunden med fokus på sæsonens gode lokale råvarer og gerne alternative råvarer: Helstegt pattegris, italiensk kæmpemælkebøtte, brændenælde, hare, kanin, nyrer og en stor lykke ved trøffel og svampe i det hele taget.  

Opskrifterne er krydret med en anden passion: Vin. Helt klar noget, som jeg vil benytte mig af, da jeg overhovedet ingen forstand har på vin, men hvor der her er rigtig gode forslag og beskrivelser af vinen til maden.

Der er en ærlighed gennem hele bloggen: Der er maddovne dage, hurtige retter fra kolonialhylden, supper, simreretter, lette retter til en sen, lys og lun sommeraften og meget mere af det, som gør, at livet og maden nydes i alle aspekter.  

Jeg valgte en af udgaverne af suppe: Den indiske dalsuppe, som Kim tog med sig på hospitalet for at undgå den fiberfattige kost, som serveres der. Jeg skulle ikke på hospitalet, men husker kun alt for godt den intetsigende og udkogte mad, som hospitalmaden bestod af, da jeg alt for mange gange var indlagt på børneafdelingen med yngstemanden. Den eneste måde, vi kunne få ham til at indtage fast føde var ved at fodre ham med chilihvidløg, feta og oliven, som han gladelig gumlede i sig som afveksling for den dampede laks med dampede kartofler, en fed bearnaisse og splatne dampkogte grønne bønner! 

Jeg flettede Kim´s dahl med min krydrede linsesuppe samt tilsatte grøntsager, hvilket resulterede i denne indiske Sambhar med diverse tilbehør:

Sambhar

225 g røde linser

7,5 dl vand

1 tsk salt

½ tsk gurkemeje

Vask linserne grundigt i koldt vand og lad dem stå i vand i 10 min. Lad dem så dryppe lidt af. Læg dem i koldt vand i en gryde s

Kom dem i en gryde med 7,5 dl koldt vand og lad dem koge op på høj varme. Skum linserne af og kom gurkemeje i vandet. Skru ned, læg låg halvt på og lad dem koge i ca. 35-40 min til de koger ud. Hvis de koger tør for vand, skal du tilsætte mere kogt, varmt vand. Når de er færdige, blender du de kogte linser til en glat pure og stiller til side.

Grøntsager til suppen: 

1 kartoffel uden skræl

½ lille butternutsquash uden skræl

1 majroe på størrelse med en middelstor kartoffel – uden skræl

6 små skalotteløg skåret i mindre stykker

2 fed hakket hvidløg

1 ds tomater eller 4 solmodne store tomater i tern

1 tsk Tamarindpasta opløst i 3,5 dl meget varmt vand 

1 tsk gurkemeje

1½ tsk salt

Kom grøntsager og tamarindsaft i en gryde sammen med salt og gurkemeje. Lad det koge op på middel blus. Når det koger skrues helt ned og grøntsagerne småkoger, til grøntsagerne er kogt. Det tager ca. 30 min.

Sambhar masala - Krydderiblanding til suppen:

1 spsk korianderfrø

½ tsk spidskommen

1 spsk gule ærter

1 spsk Urad dal

½ tsk bukkehornsfrø

1½ tsk sorte peberkorn

5-6 hele tørrede røde chili

4 spsk revet kokos

½ tsk asafoetida/dyvelsdræk

Mens grøntsager og linser simrer færdig, laver du krydderiblanding. Mange kender begrebet Masala fra Tikka masala. Masala henviser ikke til saucen, men til krydderiblanding lige som ved garam masala. Krydderierne smager af mest og bedst, hvis du selv rister de hele krydderier og derefter pulveriserer dem i f.eks. en elektrisk kaffemølle. 

Rist alle ingredienser undtager asafoetida. Lad det køle af. Bland med asafoetida og mal til et fint pulver. Rør sambhar masala sammen ned 4 spsk vand og 2 tsk olie.

Afslutning af suppen:
Afslut suppen ved at hælde denne pasta og de mosede dal over grøntsagerne. Bland grundigt og lad det koge sammen i 10 min. Hvis suppen bliver for tyk, kan der tilsættes mere varmt vand. Men suppen skal være tyk. Forbered Baghar efter nedenstående fremgangsmåde:

Baghar:

2 spsk olie

1 tsk brune sennepsfrø

¼ tsk bukkehornsfrø

1 rød tørret chili

3-4 karryblade

Varm olien op i en lille pande. Når olien er gennemvarm, tilsættes sennepsfrø. Når de popper, kommes bukkehornsfrø, chili og karryblade i. Så snart de tørrede chili bliver mørkere, hældes den sydende varme baghar over den sammenblandede Sambhar. Læg straks låg på og lad den stå i 5 min. Aromaen fra krydderierne vil nu dampe ind i retten. 

Server suppen med løse hvide basmatiris og en tomatchutney med karryblade fra Hyderabad og hjemmelavede dosa - og det er ren vegetarisk vellyst!  Kim serverer sin ret drysset med kokos. Jeg valgte at bidrage med fiber ved at servere sambharen med en Kokoschutney, som traditionen er i det sydlige Indien.

Tusind tak for en spændende udfordring, der fik mig til at tænke (næsten) ud af boksen og lade mig inspirere!

Madbloggerudfordring 2 Sydindisk linsesuppe

Jeg har igen valgt at deltage Madbloggerudfordringen, som Nada fra La Cucina Nada har igangsat. Det er en skægt og udfordrende opgave, som ikke drejer sig om at vinde, men interessere sig og anerkende en andens blog.

Denne gang er opgaven at vælge en opskrift fra den tildelte blog og flette med en af mine egne: Tre ingredienser skal gå igen og der skal være en vis genkendelighed.

Gennem simpel lodtrækning blev jeg ”parret” med JONAS KOGEBOG. Og Kim fra JONAS KOGEBOG skulle vælge en af opskrifterne fra min blog og flette den med en af sine.

JONAS KOGEBOG er en usædvanlig madblog: Alle indlæg afspejler et menneske med lyst til livet og som griber øjeblikket. Jeg fornemmer, at der står en stærk kvinde bag, som tør kaste sig ud i noget nyt og usikkert og alligevel bevare fodfæste i et turbulent og udfordrende liv. En kvinde, der nyder og bruger naturen og årstidernes kommen og gåen

Bloggen har sin helt specielle personlighed, da maden er uprætentiøst og jordbunden med fokus på sæsonens gode lokale råvarer og gerne alternative råvarer: Helstegt pattegris, italiensk kæmpemælkebøtte, brændenælde, hare, kanin, nyrer og en stor lykke ved trøffel og svampe i det hele taget.  

Opskrifterne er krydret med en anden passion: Vin. Helt klar noget, som jeg vil benytte mig af, da jeg overhovedet ingen forstand har på vin, men hvor der her er rigtig gode forslag og beskrivelser af vinen til maden.

Der er en ærlighed gennem hele bloggen: Der er maddovne dage, hurtige retter fra kolonialhylden, supper, simreretter, lette retter til en sen, lys og lun sommeraften og meget mere af det, som gør, at livet og maden nydes i alle aspekter.  

Jeg valgte en af udgaverne af suppe: Den indiske dalsuppe, som Kim tog med sig på hospitalet for at undgå den fiberfattige kost, som serveres der. Jeg skulle ikke på hospitalet, men husker kun alt for godt den intetsigende og udkogte mad, som hospitalmaden bestod af, da jeg alt for mange gange var indlagt på børneafdelingen med yngstemanden. Den eneste måde, vi kunne få ham til at indtage fast føde var ved at fodre ham med chilihvidløg, feta og oliven, som han gladelig gumlede i sig som afveksling for den dampede laks med dampede kartofler, en fed bearnaisse og splatne dampkogte grønne bønner! 

Jeg flettede Kim´s dahl med min krydrede linsesuppe samt tilsatte grøntsager, hvilket resulterede i denne Sambhar. 

Sambhar

225 g røde linser

7,5 dl vand

1 tsk salt

½ tsk gurkemeje

Vask linserne grundigt i koldt vand og lad dem stå i vand i 10 min. Lad dem så dryppe lidt af. Læg dem i koldt vand i en gryde s

Kom dem i en gryde med 7,5 dl koldt vand og lad dem koge op på høj varme. Skum linserne af og kom gurkemeje i vandet. Skru ned, læg låg halvt på og lad dem koge i ca. 35-40 min til de koger ud. Hvis de koger tør for vand, skal du tilsætte mere kogt, varmt vand. Når de er færdige, blender du de kogte linser til en glat pure og stiller til side.

Grøntsager: Max 500 g til sammen excl tomater:

1 kartoffel uden skræl

½ lille butternutsquash uden skræl

1 majroe på størrelse med en middelstor kartoffel – uden skræl

6 små skalotteløg skåret i mindre stykker

2 fed hakket hvidløg

1 ds tomater eller 4 solmodne store tomater i tern

1 tsk Tamarindpasta opløst i 3,5 dl meget varmt vand 

1 tsk gurkemeje

1½ tsk salt

Kom grøntsager og tamarindsaft i en gryde sammen med salt og gurkemeje. Lad det koge op på middel blus. Når det koger skrues helt ned og grøntsagerne småkoger, til grøntsagerne er kogt. Det tager ca. 30 min.

Sambhar masala:

1 spsk korianderfrø

½ tsk spidskommen

1 spsk gule ærter

1 spsk Urad dal

½ tsk bukkehornsfrø

1½ tsk sorte peberkorn

5-6 hele tørrede røde chili

4 spsk revet kokos

½ tsk asafoetida/dyvelsdræk

Mens grøntsager og linser simrer færdig, laver du krydderiblanding. Mange kender begrebet Masala fra Tikka masala. Masala henviser ikke til saucen, men til krydderiblanding lige som ved garam masala. Krydderierne smager af mest og bedst, hvis du selv rister de hele krydderier og derefter pulveriserer dem i f.eks. en elektrisk kaffemølle. 

Rist alle ingredienser undtager asafoetida. Lad det køle af. Bland med asafoetida og mal til et fint pulver. Rør sambhar masala sammen ned 4 spsk vand og 2 tsk olie.

Hæld denne pasta og de mosede dal over grøntsagerne. Bland grundigt og lad det koge sammen i 10 min. Hvis suppen bliver for tyk, kan der tilsættes mere varmt vand. Men suppen skal være tyk.

Baghar:

2 spsk olie

1 tsk brune sennepsfrø

¼ tsk bukkehornsfrø

1 rød tørret chili

3-4 karryblade

Sidste finish på Sambhar´en er en Baghar, som er krydderier lynstegt i olie og sydende varm overhældt retten. Det ser superflot ud i det øjeblik, den varme olie rammer den simrende ret, men fornøjelsen er kun eet glimt, for låget skal på omgående for at bevare aromaen ved retten.

Varm olien op i en lille pande. Når olien er gennemvarm, tilsættes sennepsfrø. Når de popper, kommes bukkehornsfrø, chili og karryblade i. Så snart de tørrede chili bliver mørkere, hældes bagharen i den sammenblandede Sambhar. Læg straks låg på og lad den stå i 5 min. Aromaen fra krydderierne vil nu dampe ind i retten. 

Kim serverer sin ret drysset med kokos. Jeg valgte at bidrage med fiber ved at servere sambharen med en Kokoschutney, som traditionen er i det sydlige Indien: 

Serveret med løse hvide basmatiris - som kun manden min kan lave dem  - og en tomatchutney med karryblade fra Hyderabad og hjemmelavede dosa - var det rent vegetarisk vellyst!  

Måske ikke helt autentisk, men den tørre, krydrede smag komlementerede flot den sødlig/stærke kokoschutney og den fyldige sambhar.

Tusind tak for en spændende udfordring, der fik mig til at tænke (næsten) ud af boksen og lade mig inspirere!

Første kage rammer bloggen - Resultatet af madbloggerudfordringen

Helt tilbage i september skabte Nada fra Lacucinanada en udfordring for madbloggere.

Os, der tog imod udfordringen, blev gennem simpel lodtrækning parret med en anden blogger og skulle så finde et indlæg på dennes blog, som vi skulle kopiere eller fortolke, men stadig til genkendelighed.

Jeg var spændt på, hvilken blog, som jeg ville få tildelt og syntes, at udfordringen var et sjovt tiltag.

Men dybt inde i mit madhjerte frygtede jeg, at det blev en blog omkring kager og søde sager. Det er absolut ikke min force: Jeg spiser ikke kager og søde sager og det gør det rigtig svært at finde ud af, hvornår en kage smager godt eller har rette konsistens. Og så har jeg ingen forstand på bageteknikker og udstyr samt udtryk omkring processen.

Jeg bager kage 3 gange om året, hvor jeg er nødt til det: 2 x børnefødselsdag og 1 x kagekonkurrence i mindstemandens klasse.

Jeg lader mig gerne friste til at købe færdige kageblandinger - og så siger alle, at det er en fantastisk kage, som jeg har bagt og om de kan få opskriften?
"Ih ja" siger jeg stolt "I 3. række på midterste hylde i Netto står der en rød kasse med chokoladekage fra Amo !"
Så spørger de ikke om mere og bliver sådan lidt tomme i øjnene.

Når jeg en sjældent gang selv har bagt kagen fra bunden, spørger de aldrig om opskriften og spiser kun et enkelt lille stykke og undskylder sig derefter med, at de har spist en stor frokost!!!!

Kan du gætte, hvilken udfordring, jeg endte med at få?

Selvfølgelig en kageblog: Cupkageriget
Mit hjerte sank dybere og dybere ned, som jeg gennemlæste denne fine blog: Superflotte cupcakes med alverdens cremer med underlige navne. Enkelte opskrifter på sylteting, marmelader og saft. Bloggen arbejder meget i sæsonens råvarer, så her i oktober gav det ikke rigtig mening at gå i gang med noget med hyldeblomst eller æblegele af umodne æbler, selvom min græsplæne er overstrøet med meget modne nedfaldsæbler efter stormen.
 
Der var ikke andet for end at udvælge en opskrift, som var baseret på en råvare, som jeg kunne bruge her i efterårsmåneden!

Det blev til denne fine opskrift på cupcake: Græskarcupcake i smukke efterårsfarver

Mens jeg gik og tumlede med, hvordan jeg nu skulle få fyldt køkkenhylder og skuffer op med nye uvante ingredienser og redskaber, slog udfordringen dobbelt til:

Mindstemanden kom hjem med en invitation til klassefest med den årlige kagekonkurrence!!!  Hele to kager indenfor 2 dage - Det går virkelig ikke!!!

Og så var det, at jeg lige nærlæste betingelserne for udfordringen:
"Genskabe en ret, eller måske ligefrem nyfortolke den"

Nu er det nok lige lovlig højt i hatten for mig at nyfortolke noget, som jeg ikke ved, hvordan skal smage, men udseende og volume kunne jeg måske nyfortolke?

Jeg vil ikke her beskrive en opskrift på disse cupcakes, men opfordre jer til at besøge Cupkageriget og finde opskriften dér!

Men tilbage til, hvordan jeg fortolkede denne udfordring:

Jeg fordoblede alle ingredienser i opskriften til kagedejen, da jeg ikke vidste, hvor mange cupcakes, den var beregnet til og jeg gerne ville være på den sikre side.
 

Dag 1 startede jeg med at flække en hel vasket butternutsquash og derefter rense den for kerner og tråde. Den blev stillet i ovnen ved 175 grader varmluft i ca 1 time, til den var blød. Derefter røg den i køleskabet i en plasticpose til dagen efter.

Dagen efter fjernede jeg skrællen, som var som tyndt sejt pergamentpapir og jeg ikke tror, at det ville gøre sig godt i en kage.
 
Græskarkødet blev så moset til en glat mos. Der blev 500 g:

Det drejer sig altså lige om at holde tungen lige i munden, når jeg både skal bage og tage billeder samt være under tidspres!

Det var så første skift på vejen.

Næste skridt var at blande en "Pumpkin spice" af kanel, stødt tørret ingefær, muskatnød og allehånde.
Stødt kanel havde jeg selvfølgelig ikke i huset, da det ikke er den 23. december endnu og det er den dag om året, jeg bruger stødt kanel. Så jeg måtte i gang med af kværne noget selv. Men de øvrige krydderier havde jeg selvfølgelig, da jeg anvender dem ofte i det mad, jeg laver.

Dag 2 var dagen, hvor dejen skulle røres/piskes sammen:
Opskriften beskrev, at alt skulle have stuetemperatur, så jeg hev ingredienserne frem og stillede dem på køkkenbordet, tændte ovnen på 180 grader - og gik til frisør.

Jeg var ikke særlig snaksalig ved frisøren, for jeg sad i dybe tanker og funderede over, hvad det nu betød, at ingredienserne skulle piskes: Kunne det gøres på en røremaskine eller skulle det være manuelt med piskeris? Måske kunne stavblenderens piskeindsats bruges???
 
Hjemme igen gik jeg i gang: Smør og græskarmos kom i skålen og så skulle der piskes.
Jeg prøvede med håndpiskeris, men det gik slet ikke. Det var bare en stor klump klister rundt om piskeriset!

Så prøvede jeg med piskeriset til min røremaskine. Det hele samlede sig igen til en klump om og inde i piskeriset og intet i skålen.
Piskeriset blev skrabet og dejen tilbage i skålen.
 
Tredje gang skulle være lykkens gang og jeg prøvede med K-spaden. Den rørte det i det mindste blødt og det blev i skålen, men det så godt nok ikke særlig rigtigt ud.

Men det var måske smørret, der klumpede og det ville nok rette sig, når det blev bagt?

Jeg fortsatte med sukkeret, rørte det ind og så et æg af gangen.

I en anden skål blandede jeg så de tørre ingredienser: Mel, bagepulver, pumpkin spice og salt. Det gik okay ;-)

Så var det igen tekniktid: Halvdelen af denne blanding skulle nu piskes i græskar-æggeblandingen.
Men jeg havde jo lavet dobbelt portion, så jeg skulle vel dele det over 4 gange?Det gjorde jeg i hvert fald!

Mælken skulle også i - delt i 1/4 dele. Så var alt pisket sammen, men det så stadig fuldstændig skilt ud.

Stavblenderen kom frem og massen blev pisket med piskeindsatsen - det hjalp!

Dejen kom i disse fine små forme, som jeg havde købt til anledningen i Rema 1000 til 15,- kr stykket. Jeg havde en forestilling om, at hvis jeg stablede de enkelte kager oven på hinanden, kunne jeg måske få kagen til at ligne et græskar?

Kagerne blev bagt over to omgange, da der kun var plads til 2 ad gangen og jeg havde hørt noget om, at man ikke skulle bage kager med varmluft, da de så skulle blive tørre?

De fik 30 minutter i ovnen ved 180 grader og så så sådan her ud:

Næh, hvor fine og hvor stolt, jeg var. Måske der alligevel var gemt en kagebager i mig et eller andet sted - men det skyldes nok nærmere en kompetent vejledning fra Cupkageriget. 

På nuværende tidspunkt sejlede køkkenbord og gulv med alverdens beskidte skåle, piskeris, knive, skeer og dejskrabere og i køleskabet ventede en flæskesteg fra en sortbroget frilandsgris på at komme i ovnen, så kagebageriet var slut for denne dag. Kagerne blev pakket i bagepapir, kom i en kagedåse og derefter i kølekabet, for kager skal vel også stå koldt?

Dag 3 skulle der altså ske noget, for kl. 17,30 skulle kage, oksedeller, grønkålsalat med granatæblekerne, æble og butternutsquash stå parat nede på skolen.
Og det eneste, som var parat, var 4 kagebunde!!!

Først skulle jeg lave en Swiss Meringue Buttercream med ahornsirup
Der skulle rigtig meget smør i - og jeg lavede kun den portion, som der er beskrevet, da jeg forestillede mig, at kagen ellers ville blive for fed og kun smage af creme.

Fordi jeg altid panikker, og min hjerne går kold, når jeg skal bage, havde jeg ikke set, at jeg skulle bruge mere græskar til cremen.

Jeg havde jo lige brugt de 500 gram mos, der kom ud af et græskar, i dejen.

Så ja, det gav lige et ekstra tidpres, hvis jeg skulle have et græskar i ovnen i 1 time. Jeg valgte at snitte de 150 gram græskar i tern og denne gang koge dem møre, hvilket gik hurtigere end i ovnen, men med mindre smag - det smager nu bedst i ovnen. Det blev hurtigt most og røg i fryseren, for hvis jeg piskede den varme mos i smørret, ville det vel bare smelte?

.....Og jo, så havde jeg jo også lige glemt at tage de pasteuriserede æggehvider ud af fryseren! I vandbad med dem og så på køkkenbordet et par timer.

I mellemtiden forsøgte jeg mig så med at lave en fondant til kagen: Marshmellows, flormelis, vand og olie. (Jeg kan ikke gengive opskriften her, for det var en jeg googlede mig til og har glemt, hvem der var ophavsmand til den.)
Jeg blandede det med rød og gul frugtfarve i håb om at ramme orange, men det blev nu mere gult.  Pyt, det måtte være, som det var!

Jeg fik ikke lavet nok fondant til at dække en kage med alle 4 bunde, så det blev til tre bunde. Så tanken om en kage, der lignede et græskar forsvandt stille og roligt!

Langt om længe var græskarmos afkølet og æggehviderne stuetemperatur: Nu var kl. 14.30

Jeg piskede æggehviderne, til de lige skummede (?) - i en metalskål. Den eneste metalskål, som jeg har, var min 6 liters skål til røremaskinen, hvilket var lige lovligt stort til 2,5 æggehvider. Jeg læste videre i opskriften og så nu, at skålen senere skulle over et vandbad og varmes op. Jeg tænkte, at det var derfor skålen skulle være af metal, så jeg tog en mindre glasskål, som passede til en gryde, da jeg vidste at den kunne tåle varmen.

Efter at have pisket æggehviderne skummende, kom jeg brun farin og ahornsirup i. Det blev roligt varmet op i vandbadet, til jeg ikke kunne mærke sukkerkornene mellem fingrene, som opskriften anbefaler. Smart!

Så kom næste benspænd, som min kagedøde hjerne ikke havde registreret: Æggehvide - brun farin og sirupblandingen skulle nu køle ned til stuetemperatur. I fryseren med den, men det gik ikke hurtigt nok, så ældstemanden, der var kommet hjem fra skole, blev udstyret med piskeris og iskoldt vand i gryden under skålen samt stegetermometer sat på 24 grader .....og så skulle der piskes!!!!

I mellemtiden formede jeg 50 oksedeller, stegte dem og kom dem i ovnen.

Massen kølede langsomt af til stuetemperatur og smørret kom i lidt efter lidt. Til sidst kom græskarmosen i.

Selvfølgelig skilte det, men opskriften sagde, at det gør ikke noget! Det var jeg glad for at læse!

Endelig var denne del også færdig og jeg kunne gå i gang med at samle kagen. Kl. var nu 15.30

Kagen blev smurt med cremen og der kom en kage ovenpå. Den blev også smurt med creme og til sidst kom en sidste kage på.

Begge drenge var nu i sving med at stå og lave pynt til kagen af noget færdigkøbt sukkerdej til 70,- kr. i Føtex for 4 små plader!!!!!!!

Wauv, den kage kommer til at koste en mindre formue!

Jeg gik i gang med at beklædte kagen med fondanten, som havde hvilet i køleskabet. Det klistrede sig hele tiden fast til bordet, når jeg forsøgte at rulle det tynd - også selvom jeg  efterhånden havde brugt en god portion ekstra flormelis til bordet.

Men til sidst lykkedes det da at få det rullet ud, så der var nok til at dække kagen. Klokken var nu 17.00.

I tiden fra 17-17,30 nåede jeg at hakke grønkål, få kerner ud af et granatæble, skrælle 4 æbler og skære dem i tern og stege ½ butternutsquash i tern i smør, mens manden min, som nu også var hjemme, fik pakket spisegrej og drikkevarer og rystet en dressing til salaten.

Vasketøjskurven blev taget frem - altså den til det rene vasketøj ;-) bunden blev dækket af et rent viskestykke og oven på det en våd karklud. Fadet med kagen blev sat på den våde karklud og forsigtig transporteret ud i bagagerummet. Hele familien kastede sig med sved på panden ind i bilen og kørte - meget forsigtig til skolen, hvor vi var 17,40 - Altså kun lidt for sent!

Puha, det var næsten lidt for meget Masterchef over denne præstation. Da jeg endelig havde sat kagen på bordet, kom klasselæreren grinende over til mig og nævnte, at jeg igen i år så meget fortravlet ud: "Og det er endda dig selv, der indførte denne kagekonkurrence!"

Suk, ja,  det er kun alt for sandt og jeg har endda også købt pokalen ind, som gives til året vinder, som giver den videre til vinderen året efter. Det er faktisk et godt koncept, som får flere forældre og børn til at deltage i klassefesterne - og det er frivilligt, om man vil bage en kage til konkurrencen, men antallet af kager stiger for hvert år og børnene er rigtig glade for traditionen. I dagene efter, hygger de sig så med resterne af kagerne.

Så her er mit mesterværk:

Mange tak for udfordringen og vejledning til Cupkageriet. Puh ha, det var lidt af en udfordring og jeg sidder stadig tilbage med mange spørgsmål omkring teknikker og ingredienser, men klogere er jeg da blevet ud i bagekunsten.

 

 

Og sådan ser den ud sammen med nogle af de andre kager fra klassens kagekonkurrencen:

Kagen vandt ikke, men fik mange gode kommentarer med på vejen: Den var velsmagende og dejlig fugtig. Mange kunne lide den krydrede smag - og ja, ungerne synes da, at den var flot. (Tak) M

Manden min er overbevist om, at eneste grund til, at den ikke vandt, var fordi jeg havde bygget den for højt. det gjorde den svær at skære af, så der var en del, der ikke prøvesmagte den. Hmmm, det betyder altså også noget.

Manden min er heller ikke den store kagespiser, men smagte dog på kagen og syntes, at den var god, fordi den ikke var overdrevet sød og med den gode svampede konsistens, som jeg har fået fortalt at også en gulerods - eller squashkage har.

Mindstemanden, som kagen var lavet på grund af, var pavestolt over kagen - og endnu bedre var det, at der hjemme ventede endnu en kage, for den sidste af de 4 kager blev jo ikke brugt.

På trods af 3 hektiske dage, synes jeg det var super sjovt at være med i udfordringen. Jeg tror, at det at kagebagningen havde et dobbelt formål, var med til, at jeg ikke smed håndklædet i ringen og købte en færdig kagemix til klassekagekonkurrencen ;-)