Torskerognssalat med kapers og rødløg.

Nogle gange må det gerne være let! 
Dette er en hurtig salat til lige at pifte frokosten op. Den kræver ikke det store arbejde og kun få ingredienser - Og så er der begrænset antal kalorier i, hvilket jo heller ikke gør noget!


Ingredienser
1 dåse god torskerogn med høj procent af rogn - gerne 80 %
1 spsk Hellmanns mayonnaise. (Hellmann´s smager godt og bruger æg fra fritgående høns)
1-2 spsk skyr
Saft af 1/2 citron
1/2 finthakket rødløg - ca 1 spsk
1 lille finthakket syltet drueagurk - ca. 2 spsk
1-2 spsk små fine kapers i lage.
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Rør mayonnaise, skyr og lidt af citronsaften sammen. 
Hak løg og drueagurk i fine tern. Hak kapers let. Rør det i dressingen. skær torskerognen i mindre stykker og mos det med en gaffel. Bland det i dressingen og smag til med salt, peber og evt. ekstra citronsaft.
Stil det på køl i 30 min. Rør rundt og smag til for servering.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er altid glad for en kommentar