Frisk og velsmagende sellerisalat

Februar og marts måned er ikke særlig inspirerende på grøntsagsfronten, når man gennemgår de gængse supermarkeders hylder: Lidt selleri, porrer, kål og gulerødder og ellers må man lade sig nøje med kedelige og smagsløse tomater, agurker, squash og halvrådne auberginer.

Hvor er ræddikerne, glaskålen, kålrabien, spaghettisquashene og alle de andre spændende og udfordrende vintergrøntsager dog henne?

Tør de store butikskæder ikke købe dem ind, fordi der ikke er afsætning nok? Når man så endelig finder dem i Torvehallerne, hvad er det så, der gør, at en kålrabi - som primært bliver brugt som foder - og er på størrelse med en grapefrugt koster 28 kr?

Er det fordi, at her kommer de unge, de smukke, de rige og madnørderne og derfor kan man svinge prisen op, så det virker mere "Ny Nordisk" end hvis en kålrabi kostede 10 kr?

Hvor forsvinder de gode danske vintergrøntsager hen?

Men så må vi jo lave noget godt ud af de traditionelle, tilgængelige og danske økologiske grøntsager og rodfrugter.  Jeg har altid et økologisk dansk knoldselleri liggende i bunden af mit køleskab: Hvis det ender med at se for trist ud, skræller jeg det, skærer det i kvarte og fryser dem - så har jeg altid til lidt rodfrugtmos og fylde i supper og dejlige langtidssimrede gryderetter eller i Römertorfen.


Denne sellerisalat kom til god gavn en dag, hvor strømmen gik lige før aftensmaden - Ja så var der jo ikke andet at gøre end kaste sig ud i Raw Food- genren i stearinlysenes skær.

Første gang, jeg smagte den, var til Grønsagsfestivalen på Halmtorvet i 2010, hvor Dansk Vegetarforenings stade gav smagsprøver: Selv drengene var vilde med den.
Siden har jeg eksperimenteret med den, så den lige får en anelse syre og styrke, som vi godt kan lide, men det justerer du jo selv.

Forbered en dressing af yoghurt og en god mayonnaise (Jeg bruger Hellmanns).
Den røres grundigt sammen med dijonsennep, citronsaft, sort peber, et nip chili og hakket bredbladet persille. Til sidst smages til med salt, citronsaft og chili.

Den filtrede ende med de uterlige rødder skæres af, sellerien bliver skrællet grundigt og derefter revet på den grove side af råkostjernet.
Nogle vælger her kort at blanchere den revne selleri, men jeg finder det overhovedet ikke nødvendigt. Den friske ubehandlede selleri har en delikat, nøddeagtig smag og hvis det koges bare lidt for meget, fremkommer den smag, som typisk får mange til at fravælge selleri.

Du vender nu hurtigt den revne selleri i dressingen og vender godt rundt. Hvis sellerien ligger for længe, bliver den misfarvet. Men det tager lidt tid, så gå ikke i panik.

Det blev til en stor portion serveret med dejlig hjemmebagt rugbrød fra weekenden.

Jeg gengiver her mængden, som passer som tilbehør til en oksesteg, frikadeller, røget kød, stegt fisk eller sågar til juleanden, som jeg har haft held med.

Ingredienser:
1/2 middelstort skrællet og groftrevet knoldselleri
1 dl tyrkisk yoghurt 10% (Skyr, fromage frais for mindre fedt)
1 spsk mayonnaise (ALDRIG fedtfattig udgave - det smager så syntetisk)
1 tsk dijonsennep
1/2 tsk stødt chili (Jeg brugte en chili med citronaroma: Lemon drops)
2-3 tsk citronsaft (Start med 2 og gem den sidste til tilsmagningen til sidst)
1-2 spsk hakket, bredbladet persille (Efter smag og ønske)

8 kommentarer:

  1. :-) Jeg laver sellerisalat på samme måde - og også med Hellmanns (the one and only) ;-)

    Hvor har du ret mht udvalg, priser og snobberi. Kan du huske, da rucola blev så ultramoderne, at man dårligt kunne få en marmelademad uden? Da jeg så fortalte en ung og trendy kollega, at det havde min mormor altid i haven, men der hed det sennepskål, blev hun helt ked af det, men bedyrede snart, at det bestemt ikke var det samme, fordi rucola kun kunne vokse i Italien (!)og så var hun glad igen ;-)

    SvarSlet
  2. Ja, det virker nogle gange som om, at jo højere prisen bliver sat på en vare, jo flere vil købe den - Var det ikke økonomen Keynes, der allerede for næsten 100 år siden fremstod med den påstand omkring udbud og efterspørgsel?

    Venligst Birte

    SvarSlet
  3. Kære Birte,

    Du har så evig ret. Selleri burde være en grundindgrediens i alle vore vinterkøkkener.
    Det er en rigtig dejlig selleriremoulade, du har lavet. Jeg har endnu ikke fået lavet denne variant i mit vinterkøkken, men nu har du mindet mig om den.
    Tusind tak.

    Hav en dejlig eftermiddag.

    Mange hilsner, Mette

    SvarSlet
  4. Kære Mette

    Tak - og i lige måde.

    Venligst Birte

    SvarSlet
  5. Hvor er det et dejligt og tankefuldt indlæg. Du stiller alle de spørgsmål jeg selv går og grupler over. Jeg har den fordel, at jeg kan gro meget af det i min have, men jeg har slet ikke kapacitet til selvforsyning. Derfor er jeg som andre afhængig af hvad supermarkedscheferne vælger at indkøbe. Tak for opskriften her, den skal helt klart prøves.
    Venlig hilsen
    Lynne

    SvarSlet
  6. Ja, jeg ville ønske, at de turde løbe en risiko ind i mellem - måske gøre en indsats for at få forbrugerne til at købe de lidt anderledes varer f. eks smagsprøver og lign. Selv har jeg kun en lille parcelhus have med dårlig jord, som jeg forsøger at forbedre. I år vil jeg forsøge at dyrke toscansk palmekål, majroer,glaskål, stribede rødbeder og andet godt, men pladsen er begrænset, så der er ikke plads til andet end smagsprøver.
    Jeg finder dog ind i mellem nogle spændende rodfrugter og mere i Årstidernes Gårdbutik i Humlebæk og i Søris´gårdbutik i Ølstykke. Den sidste er dog lidt lang væk fra mig.

    Venligst Birte

    SvarSlet
  7. Hej Birte
    Vis jord er også ret dårlig, men vi får efterhånden en del ud af den alligevel. Hemmeligheden er at finde ud af hvilke afgrøder det trives i den slags jord man har. Kartofler er desuden en rigtig god kultivator, der er med til at forbedre jordkvaliteten. Jeg planter altid kartofler i mine bede hvert andet år (jeg har to bede) og så sørger jeg også for at have bønner eller ærter ind i mellem de andre rækker, da de binder kvælstof i jorden. Jeg prøver også med både glasål, toskansk plamekål og rødbeder i år, samt lidt forskellige andre ting. Resultatet bliver ikke aflåst ligger godt. Mine bønner blev fx spist af larver sidste år. Jeg bruger en del tid på nettet for at finde hjælp til selvforsyning i haveskala og har bl.a. fundet denne side: http://dotcomwomen.com/home/have-a-mini-farm-in-your-own-backyard-part-1/7583/
    Venlig hilsen Lynne

    SvarSlet
  8. Hej Lynne

    Tusind tak for linket. Ja, det er surt, når insekter, larver og snegle spiser afgrøden: Jeg plantede et år vildt mange porrer, men små larver spiste dem alle op, før jeg fik lov til så meget som smage:-(

    Venligst Birte

    SvarSlet

Jeg er altid glad for en kommentar