Madbloggerudfordring 2 Sydindisk linsesuppe

Jeg har igen valgt at deltage Madbloggerudfordringen, som Nada fra La Cucina Nada har igangsat. Det er en skægt og udfordrende opgave, som ikke drejer sig om at vinde, men interessere sig og anerkende en andens blog.
Denne gang er opgaven at vælge en opskrift fra den tildelte blog og flette med en af mine egne: Tre ingredienser skal gå igen og der skal være en vis genkendelighed.
Gennem simpel lodtrækning blev jeg ”parret” med JONAS KOGEBOG. Og Kim fra JONAS KOGEBOG skulle vælge en af opskrifterne fra min blog og flette den med en af sine.

JONAS KOGEBOG er en usædvanlig madblog: Alle indlæg afspejler et menneske med lyst til livet og som griber øjeblikket. Jeg fornemmer, at der står en stærk kvinde bag, som tør kaste sig ud i noget nyt og usikkert og alligevel bevare fodfæste i et turbulent og udfordrende liv. En kvinde, der nyder og bruger naturen og årstidernes kommen og gåen

Bloggen har sin helt specielle personlighed, da maden er uprætentiøst og jordbunden med fokus på sæsonens gode lokale råvarer og gerne alternative råvarer: Helstegt pattegris, italiensk kæmpemælkebøtte, brændenælde, hare, kanin, nyrer og en stor lykke ved trøffel og svampe i det hele taget.  

Opskrifterne er krydret med en anden passion: Vin. Helt klar noget, som jeg vil benytte mig af, da jeg overhovedet ingen forstand har på vin, men hvor der her er rigtig gode forslag og beskrivelser af vinen til maden.

Der er en ærlighed gennem hele bloggen: Der er maddovne dage, hurtige retter fra kolonialhylden, supper, simreretter, lette retter til en sen, lys og lun sommeraften og meget mere af det, som gør, at livet og maden nydes i alle aspekter.  

Jeg valgte en af udgaverne af suppe: Den indiske dalsuppe, som Kim tog med sig på hospitalet for at undgå den fiberfattige kost, som serveres der. Jeg skulle ikke på hospitalet, men husker kun alt for godt den intetsigende og udkogte mad, som hospitalmaden bestod af, da jeg alt for mange gange var indlagt på børneafdelingen med yngstemanden. Den eneste måde, vi kunne få ham til at indtage fast føde var ved at fodre ham med chilihvidløg, feta og oliven, som han gladelig gumlede i sig som afveksling for den dampede laks med dampede kartofler, en fed bearnaisse og splatne dampkogte grønne bønner! 
Jeg flettede Kim´s dahl med min krydrede linsesuppe samt tilsatte grøntsager, hvilket resulterede i denne Sambhar. 

Sambhar
225 g røde linser
7,5 dl vand
1 tsk salt
½ tsk gurkemeje

Vask linserne grundigt i koldt vand og lad dem stå i vand i 10 min. Lad dem så dryppe lidt af. Læg dem i koldt vand i en gryde s
Kom dem i en gryde med 7,5 dl koldt vand og lad dem koge op på høj varme. Skum linserne af og kom gurkemeje i vandet. Skru ned, læg låg halvt på og lad dem koge i ca. 35-40 min til de koger ud. Hvis de koger tør for vand, skal du tilsætte mere kogt, varmt vand. Når de er færdige, blender du de kogte linser til en glat pure og stiller til side.


Grøntsager: Max 500 g til sammen excl tomater:


1 kartoffel uden skræl
½ lille butternutsquash uden skræl
1 majroe på størrelse med en middelstor kartoffel – uden skræl
6 små skalotteløg skåret i mindre stykker
2 fed hakket hvidløg
1 ds tomater eller 4 solmodne store tomater i tern
1 tsk Tamarindpasta opløst i 3,5 dl meget varmt vand 
1 tsk gurkemeje
1½ tsk salt

Kom grøntsager og tamarindsaft i en gryde sammen med salt og gurkemeje. Lad det koge op på middel blus. Når det koger skrues helt ned og grøntsagerne småkoger, til grøntsagerne er kogt. Det tager ca. 30 min.

Sambhar masala:


1 spsk korianderfrø
½ tsk spidskommen
1 spsk gule ærter
1 spsk Urad dal
½ tsk bukkehornsfrø
1½ tsk sorte peberkorn
5-6 hele tørrede røde chili
4 spsk revet kokos
½ tsk asafoetida/dyvelsdræk

Mens grøntsager og linser simrer færdig, laver du krydderiblanding. Mange kender begrebet Masala fra Tikka masala. Masala henviser ikke til saucen, men til krydderiblanding lige som ved garam masala. Krydderierne smager af mest og bedst, hvis du selv rister de hele krydderier og derefter pulveriserer dem i f.eks. en elektrisk kaffemølle. 
Rist alle ingredienser undtager asafoetida. Lad det køle af. Bland med asafoetida og mal til et fint pulver. Rør sambhar masala sammen ned 4 spsk vand og 2 tsk olie.

Hæld denne pasta og de mosede dal over grøntsagerne. Bland grundigt og lad det koge sammen i 10 min. Hvis suppen bliver for tyk, kan der tilsættes mere varmt vand. Men suppen skal være tyk.

Baghar:
2 spsk olie
1 tsk brune sennepsfrø
¼ tsk bukkehornsfrø
1 rød tørret chili
3-4 karryblade

Sidste finish på Sambhar´en er en Baghar, som er krydderier lynstegt i olie og sydende varm overhældt retten. Det ser superflot ud i det øjeblik, den varme olie rammer den simrende ret, men fornøjelsen er kun eet glimt, for låget skal på omgående for at bevare aromaen ved retten.

Varm olien op i en lille pande. Når olien er gennemvarm, tilsættes sennepsfrø. Når de popper, kommes bukkehornsfrø, chili og karryblade i. Så snart de tørrede chili bliver mørkere, hældes bagharen i den sammenblandede Sambhar. Læg straks låg på og lad den stå i 5 min. Aromaen fra krydderierne vil nu dampe ind i retten. 

Kim serverer sin ret drysset med kokos. Jeg valgte at bidrage med fiber ved at servere sambharen med en Kokoschutney, som traditionen er i det sydlige Indien: 



Serveret med løse hvide basmatiris - som kun manden min kan lave dem  - og en tomatchutney med karryblade fra Hyderabad og hjemmelavede dosa - var det rent vegetarisk vellyst!  
Måske ikke helt autentisk, men den tørre, krydrede smag komlementerede flot den sødlig/stærke kokoschutney og den fyldige sambhar.

Tusind tak for en spændende udfordring, der fik mig til at tænke (næsten) ud af boksen og lade mig inspirere!






2 kommentarer:

  1. Hej Birte
    Sikke en flot menu, du fik stykket sammen omkring linsesuppen! Hvor er jeg glad for, at jeg har lært din blog at kende, jeg kommer til at bruge dine opskrifter til at lave noget mere indisk mad både hjemme og i kantinen. Og tak for de overdådige ord og tanker om min blog, jeg bliver helt rødmende.
    kærlige hilsener
    Kim

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da så lidt. Og tak for inspirationen.

      Venligst Birte

      Slet

Jeg er altid glad for en kommentar