Gulerødder i estragonsmør

Disse lækre gulerødder fik jeg inspiration til, da vi spiste på "Madklubben" Bellevue, hvor de kom som tilbehør til mandens burger. 

De er superlette at lave og erstatter lidt behovet for en sauce til kød. Jeg serverede dem sammen med Skorzonerødderne til røget hamburgerryg.

4 gulerødder i 3 cm stykker delt på langs

1 spsk smør

1 spsk hakket estragon

Et lille sprøjt hvidvinseddike med estragon

Varm smørret op på panden ved middellav varme. Tilsæt hvidvinseddiken og lad den koge lidt ind og dampe af. Kom gulerødder, estragon og salt ved. Vend gulerødderne godt ind i smørret og lad dem simre under låg indtil, de har den konsistens, som du ønsker - mine fik ca. 10 min, hvor der så var bid i dem, men gennemvarmede og den runde søde smag var kommet frem.

Nu plejer jeg ikke at være meget personlig her på bloggen, men jeg har brug for at udtrykke mig om noget, der virkelig har rystet mig og gjort mig voldsom vred på samme tid. Hvis du ikke ønsker at læse det, så stop her:

PRIVAT-SFÆREN

Der har været meget stille her på bloggen siden december sidste år. En af forklaringerne er nok, at jeg startede på nyt job før jul og det tog meget af min energi. Samtidig var der jo gang i forberedelserne til børnefødselsdage, jul og nytår, så selvom der blev lavet meget mad, kom der ikke rigtig nogle billeder ud af det.

Min tanke var at starte det nye år 2014 op med, at der skulle komme min. 2 indlæg om ugen..... Men ak - ak, sådan skulle det ikke gå:

Efter en hyggelig tur i biografen for at se Hobitten 2 kort efter nytår, vendte vi alle hjem til den ventende aftensmad, der var tilberedt i forvejen; men denne aften fik vi ikke aftensmad!

Da jeg låste hoveddøren op, kunne jeg ikke åbne døren helt. Jeg vidste instinktivt, at der havde været indbrud. 

Alt var revet ud af skabe og skuffer: Soveværelse, entre, badeværelse var et stort rod. Alle vores pc´er var væk, den nye fælles-til-hinanden-julegave-tablet, mindstemandens smartphone, alle børnenes fødselsdags - og julegavepenge, mine kameraer og smykker var også væk. 

Ikke nok med at de forsynede sig med vores værdigenstande og gennemrodede vores personlige ejendele, så tog de også reservenøglerne til bilerne. Vi fik hurtigt omstillet retlåsen, men måtte vente 10 dage på nyt nøglesystem, så de kunne stadig komme ind i bilen. 

Præcis en uge efter kom de så tilbage midt under mindstemandens fødselsdagsfest og forsøgte at få fat i min bil, som er den, der er noget værd – den gamle Fiat rørte de ikke – det ville måske have været en fordel, men de har nok vurderet, at den ikke kunne klare turen til ….hvor den nu skulle afsættes!

En ting er at stjæle en fysisk genstand som en computer, men med den røg også alle billeder af børnene gennem årene, alle mine opskrifter, elektroniske kvitteringer, personlig småting som mine elektroniske post-it med lister over indhold i skabe, fryser og køl.

Jeg kan simpelthen ikke forholde mig til, at man for at få sølle 300 kr. på det sorte marked for en halvgammel computer, kan stjæle en hel families fortid og minder.

Der sidder stadig en angst inden i os, som stadig dukker op - særlig hos børnene: De kan ikke forholde sig til, at der er nogle fremmede, som respektløst har brudt ind i deres hjem: Her – hvor de skal være trygge og kunne trække sig tilbage fra omverdenen og lade op. Her, hvor de har gode og dårlige minder. Her, hvor de har fået videreformidler deres grundliggende værdier og moral - og her, hvor de nu oplevede at blive demoraliserede! 

Min største angst er den tid på dagen, hvor drengene er alene hjemme efter skole eller når vi kommer hjem efter alle at have været ude at spise - det er svært at sidde afslappet og nyde den gode mad, når der hele tiden i baghovedet rumsterer tanker om, om der har været nogen, mens vi var væk. Jeg er angst, men også voldsom vred over, at mine børn skulle opleve dette.

Et hjem er der, hvor du kan ligge forsvarsløs og sove uden angst for, at der er nogen, som kommer uanmeldt og tager dine minder og værdier - såvel fysiske som psykiske!!!

Turen til "Madklubben" var første forsøg med, at vi alle var væk fra hjemmet i længere tid om aftenen. Det gik godt, så jeg håber, at vi alle langsomt får lagt denne oplevelse bag os.