Madbloggerudfordringen 2: Del 2: Kokoschutney

Kim fra Jonas Kogebog dryssede sin dal med kokos. Jeg valgte at lave en kokoschutney. 

Kokoschutney er en hurtig chutney at lave. Den går rigtig godt til Sambhar og andre krydrede retter. Den er både sødlig og stærk og passer til mange af de sydindiske retter.

Ingredienserne er få og simple:



Groft kokosmel fra Urtekram, grønne chilier, ingefær, urad dal og salt. 

Urad dal ristes på en tør pande, til det skifter farve og begynder at dufte. Chili uden kerner hakkes og ingefær rives. 

Alle delene kommes i en blender med fint havsalt og vand, så blenderen kan arbejde. Mængden af vand afhænger af den revne kokos´ friskhed og grad af bearbejdelse.

Når massen er jævn - gerne stadig med en fast konsistens og bid - varmer du olien op. Når det er gennemvarm, kommer du brune sennepsfrø i sammen med karryblade, tørrede chili brækket i stykker. Så snart sennepsfrøene popper og karrybladene er sprød, hælder du den varme olie over kokospastaen. Rør det ind og stil på køl, til du skal bruge det.




Ingredienser:
75 g kokosmel
2 små grønne chili- hakket
1 tsk ingefær - revet
1 spsk ristede urad dal
ca 1/4 tsk fint havsalt.

Baghar:
1 tsk neutral olie f. eks. almindelig solsikke eller rapsolie.
½ tsk brune sennepsfrø
1-2 røde chili brækket i stykker
3 karryblade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er altid glad for en kommentar