Krydret rødkålssalat med grønne ærter

Nogle gange mangler man lige noget frisk tilbehør til aftensmaden, som gerne er både velsmagende, sundt og hurtigt at lave. 

I denne salat erstatter rødkål den almindelige grønne salat, da det er i sæson her i november. Du kan også bruge spidskål eller hvidkål, men rødkålen gør sig godt i skålen sammen med de grønne ærter og røde chiliier. 

Kålen er blevet vendt i en krydret olie-citronblanding og vend med blancherede grønne ærter fra frost, som jo altid er i sæson i supermarkedets frysedisk. 


OPSKRIFT: KRYDRET FRISK RØDKÅL MED GRØNNE ÆRTER 

Ingredienser: 
8 dl fintskåret rødkål (ca 1/4 mellemstort) 
3 dl grønne ærter
2 røde, milde til middelstærke chilier skåret halvt igennem
4 spsk neutralsmagende olie evt kokosolie
1 tsk hele spidskommenfrø 
½ tsk brune sennepsfrø 
¼ tsk gurkemeje  
¼ tsk cayenne peber 
1tsk salt
1 honning
saft af 1 middelstor citron

Fremgangsmåde:
Del rødkålet på langs og derefter i kvarte på langs. Fjern den grove stok. Snit kålet fint på et mandolinjern eller i hånden. 
Del chilierne på langs og rens dem for frø. Snit dem fint. 
Pres saften fra 1 citron. 
Mål krydderierne op.
Varm olien op i en pande ved middel varme. Når de er så varmt, at det skælver i kanten, tilsættes spidskommenfrø og sennepsfrø. Så snart de popper, tilsættes den snittede chili, cayennepeber og gurkemeje og der røres kort i olien. Tag fra varmen og rør sammen med salt og citronsaft samt 1 tsk honning. 
Smag yderligere til med salt, citron og honning.
Hæld den krydrede olie-citronsaftblanding over det snittede rødkål og masser det sammen med rene og nyvaskede hænder.
Når alt kålen er godt masseret med olieblandingen, stilles det til side.
Varm vand op i en gryde og tilsæt lidt salt. Blancher de frosne ærter i kort tid, så de lige gennemvarmes. Hæld hurtigt vandet fra gennem en si og spul ærterne  hurtigt med koldt vand. 
Lad dem dryppe af, tag en spsk fra og bland de resterende i rødkålen. Anret salaten i et bredt fad og drys den sidste spsk grønne ærter over til sids

1 kommentar:

  1. Jeg leder efter en opskrift på en salat kun med rødkål, ærter og en dressing

    SvarSlet

Jeg er altid glad for en kommentar