Første kage rammer bloggen - Resultatet af madbloggerudfordringen

Helt tilbage i september skabte Nada fra Lacucinanada en udfordring for madbloggere.

Os, der tog imod udfordringen, blev gennem simpel lodtrækning parret med en anden blogger og skulle så finde et indlæg på dennes blog, som vi skulle kopiere eller fortolke, men stadig til genkendelighed.

Jeg var spændt på, hvilken blog, som jeg ville få tildelt og syntes, at udfordringen var et sjovt tiltag.

Men dybt inde i mit madhjerte frygtede jeg, at det blev en blog omkring kager og søde sager. Det er absolut ikke min force: Jeg spiser ikke kager og søde sager og det gør det rigtig svært at finde ud af, hvornår en kage smager godt eller har rette konsistens. Og så har jeg ingen forstand på bageteknikker og udstyr samt udtryk omkring processen.

Jeg bager kage 3 gange om året, hvor jeg er nødt til det: 2 x børnefødselsdag og 1 x kagekonkurrence i mindstemandens klasse.

Jeg lader mig gerne friste til at købe færdige kageblandinger - og så siger alle, at det er en fantastisk kage, som jeg har bagt og om de kan få opskriften?
"Ih ja" siger jeg stolt "I 3. række på midterste hylde i Netto står der en rød kasse med chokoladekage fra Amo !"
Så spørger de ikke om mere og bliver sådan lidt tomme i øjnene.

Når jeg en sjældent gang selv har bagt kagen fra bunden, spørger de aldrig om opskriften og spiser kun et enkelt lille stykke og undskylder sig derefter med, at de har spist en stor frokost!!!!

Kan du gætte, hvilken udfordring, jeg endte med at få?

Selvfølgelig en kageblog: Cupkageriget
Mit hjerte sank dybere og dybere ned, som jeg gennemlæste denne fine blog: Superflotte cupcakes med alverdens cremer med underlige navne. Enkelte opskrifter på sylteting, marmelader og saft. Bloggen arbejder meget i sæsonens råvarer, så her i oktober gav det ikke rigtig mening at gå i gang med noget med hyldeblomst eller æblegele af umodne æbler, selvom min græsplæne er overstrøet med meget modne nedfaldsæbler efter stormen.
 
Der var ikke andet for end at udvælge en opskrift, som var baseret på en råvare, som jeg kunne bruge her i efterårsmåneden!

Det blev til denne fine opskrift på cupcake: Græskarcupcake i smukke efterårsfarver

Mens jeg gik og tumlede med, hvordan jeg nu skulle få fyldt køkkenhylder og skuffer op med nye uvante ingredienser og redskaber, slog udfordringen dobbelt til:

Mindstemanden kom hjem med en invitation til klassefest med den årlige kagekonkurrence!!!  Hele to kager indenfor 2 dage - Det går virkelig ikke!!!

Og så var det, at jeg lige nærlæste betingelserne for udfordringen:
"Genskabe en ret, eller måske ligefrem nyfortolke den"

Nu er det nok lige lovlig højt i hatten for mig at nyfortolke noget, som jeg ikke ved, hvordan skal smage, men udseende og volume kunne jeg måske nyfortolke?

Jeg vil ikke her beskrive en opskrift på disse cupcakes, men opfordre jer til at besøge Cupkageriget og finde opskriften dér!

Men tilbage til, hvordan jeg fortolkede denne udfordring:

Jeg fordoblede alle ingredienser i opskriften til kagedejen, da jeg ikke vidste, hvor mange cupcakes, den var beregnet til og jeg gerne ville være på den sikre side.
 

Dag 1 startede jeg med at flække en hel vasket butternutsquash og derefter rense den for kerner og tråde. Den blev stillet i ovnen ved 175 grader varmluft i ca 1 time, til den var blød. Derefter røg den i køleskabet i en plasticpose til dagen efter.

Dagen efter fjernede jeg skrællen, som var som tyndt sejt pergamentpapir og jeg ikke tror, at det ville gøre sig godt i en kage.
 
Græskarkødet blev så moset til en glat mos. Der blev 500 g:

Det drejer sig altså lige om at holde tungen lige i munden, når jeg både skal bage og tage billeder samt være under tidspres!

Det var så første skift på vejen.

Næste skridt var at blande en "Pumpkin spice" af kanel, stødt tørret ingefær, muskatnød og allehånde.
Stødt kanel havde jeg selvfølgelig ikke i huset, da det ikke er den 23. december endnu og det er den dag om året, jeg bruger stødt kanel. Så jeg måtte i gang med af kværne noget selv. Men de øvrige krydderier havde jeg selvfølgelig, da jeg anvender dem ofte i det mad, jeg laver.

Dag 2 var dagen, hvor dejen skulle røres/piskes sammen:
Opskriften beskrev, at alt skulle have stuetemperatur, så jeg hev ingredienserne frem og stillede dem på køkkenbordet, tændte ovnen på 180 grader - og gik til frisør.

Jeg var ikke særlig snaksalig ved frisøren, for jeg sad i dybe tanker og funderede over, hvad det nu betød, at ingredienserne skulle piskes: Kunne det gøres på en røremaskine eller skulle det være manuelt med piskeris? Måske kunne stavblenderens piskeindsats bruges???
 
Hjemme igen gik jeg i gang: Smør og græskarmos kom i skålen og så skulle der piskes.
Jeg prøvede med håndpiskeris, men det gik slet ikke. Det var bare en stor klump klister rundt om piskeriset!

Så prøvede jeg med piskeriset til min røremaskine. Det hele samlede sig igen til en klump om og inde i piskeriset og intet i skålen.
Piskeriset blev skrabet og dejen tilbage i skålen.
 
Tredje gang skulle være lykkens gang og jeg prøvede med K-spaden. Den rørte det i det mindste blødt og det blev i skålen, men det så godt nok ikke særlig rigtigt ud.


Men det var måske smørret, der klumpede og det ville nok rette sig, når det blev bagt?

Jeg fortsatte med sukkeret, rørte det ind og så et æg af gangen.

I en anden skål blandede jeg så de tørre ingredienser: Mel, bagepulver, pumpkin spice og salt. Det gik okay ;-)

Så var det igen tekniktid: Halvdelen af denne blanding skulle nu piskes i græskar-æggeblandingen.
Men jeg havde jo lavet dobbelt portion, så jeg skulle vel dele det over 4 gange?Det gjorde jeg i hvert fald!

Mælken skulle også i - delt i 1/4 dele. Så var alt pisket sammen, men det så stadig fuldstændig skilt ud.

Stavblenderen kom frem og massen blev pisket med piskeindsatsen - det hjalp!


Dejen kom i disse fine små forme, som jeg havde købt til anledningen i Rema 1000 til 15,- kr stykket. Jeg havde en forestilling om, at hvis jeg stablede de enkelte kager oven på hinanden, kunne jeg måske få kagen til at ligne et græskar?

Kagerne blev bagt over to omgange, da der kun var plads til 2 ad gangen og jeg havde hørt noget om, at man ikke skulle bage kager med varmluft, da de så skulle blive tørre?

De fik 30 minutter i ovnen ved 180 grader og så så sådan her ud:


Næh, hvor fine og hvor stolt, jeg var. Måske der alligevel var gemt en kagebager i mig et eller andet sted - men det skyldes nok nærmere en kompetent vejledning fra Cupkageriget. 

På nuværende tidspunkt sejlede køkkenbord og gulv med alverdens beskidte skåle, piskeris, knive, skeer og dejskrabere og i køleskabet ventede en flæskesteg fra en sortbroget frilandsgris på at komme i ovnen, så kagebageriet var slut for denne dag. Kagerne blev pakket i bagepapir, kom i en kagedåse og derefter i kølekabet, for kager skal vel også stå koldt?

Dag 3 skulle der altså ske noget, for kl. 17,30 skulle kage, oksedeller, grønkålsalat med granatæblekerne, æble og butternutsquash stå parat nede på skolen.
Og det eneste, som var parat, var 4 kagebunde!!!

Først skulle jeg lave en Swiss Meringue Buttercream med ahornsirup
Der skulle rigtig meget smør i - og jeg lavede kun den portion, som der er beskrevet, da jeg forestillede mig, at kagen ellers ville blive for fed og kun smage af creme.

Fordi jeg altid panikker, og min hjerne går kold, når jeg skal bage, havde jeg ikke set, at jeg skulle bruge mere græskar til cremen.

Jeg havde jo lige brugt de 500 gram mos, der kom ud af et græskar, i dejen.

Så ja, det gav lige et ekstra tidpres, hvis jeg skulle have et græskar i ovnen i 1 time. Jeg valgte at snitte de 150 gram græskar i tern og denne gang koge dem møre, hvilket gik hurtigere end i ovnen, men med mindre smag - det smager nu bedst i ovnen. Det blev hurtigt most og røg i fryseren, for hvis jeg piskede den varme mos i smørret, ville det vel bare smelte?

.....Og jo, så havde jeg jo også lige glemt at tage de pasteuriserede æggehvider ud af fryseren! I vandbad med dem og så på køkkenbordet et par timer.

I mellemtiden forsøgte jeg mig så med at lave en fondant til kagen: Marshmellows, flormelis, vand og olie. (Jeg kan ikke gengive opskriften her, for det var en jeg googlede mig til og har glemt, hvem der var ophavsmand til den.)
Jeg blandede det med rød og gul frugtfarve i håb om at ramme orange, men det blev nu mere gult.  Pyt, det måtte være, som det var!

Jeg fik ikke lavet nok fondant til at dække en kage med alle 4 bunde, så det blev til tre bunde. Så tanken om en kage, der lignede et græskar forsvandt stille og roligt!

Langt om længe var græskarmos afkølet og æggehviderne stuetemperatur: Nu var kl. 14.30

Jeg piskede æggehviderne, til de lige skummede (?) - i en metalskål. Den eneste metalskål, som jeg har, var min 6 liters skål til røremaskinen, hvilket var lige lovligt stort til 2,5 æggehvider. Jeg læste videre i opskriften og så nu, at skålen senere skulle over et vandbad og varmes op. Jeg tænkte, at det var derfor skålen skulle være af metal, så jeg tog en mindre glasskål, som passede til en gryde, da jeg vidste at den kunne tåle varmen.

Efter at have pisket æggehviderne skummende, kom jeg brun farin og ahornsirup i. Det blev roligt varmet op i vandbadet, til jeg ikke kunne mærke sukkerkornene mellem fingrene, som opskriften anbefaler. Smart!

Så kom næste benspænd, som min kagedøde hjerne ikke havde registreret: Æggehvide - brun farin og sirupblandingen skulle nu køle ned til stuetemperatur. I fryseren med den, men det gik ikke hurtigt nok, så ældstemanden, der var kommet hjem fra skole, blev udstyret med piskeris og iskoldt vand i gryden under skålen samt stegetermometer sat på 24 grader .....og så skulle der piskes!!!!

I mellemtiden formede jeg 50 oksedeller, stegte dem og kom dem i ovnen.

Massen kølede langsomt af til stuetemperatur og smørret kom i lidt efter lidt. Til sidst kom græskarmosen i.

Selvfølgelig skilte det, men opskriften sagde, at det gør ikke noget! Det var jeg glad for at læse!

Endelig var denne del også færdig og jeg kunne gå i gang med at samle kagen. Kl. var nu 15.30


Kagen blev smurt med cremen og der kom en kage ovenpå. Den blev også smurt med creme og til sidst kom en sidste kage på.

Begge drenge var nu i sving med at stå og lave pynt til kagen af noget færdigkøbt sukkerdej til 70,- kr. i Føtex for 4 små plader!!!!!!!

Wauv, den kage kommer til at koste en mindre formue!

Jeg gik i gang med at beklædte kagen med fondanten, som havde hvilet i køleskabet. Det klistrede sig hele tiden fast til bordet, når jeg forsøgte at rulle det tynd - også selvom jeg  efterhånden havde brugt en god portion ekstra flormelis til bordet.

Men til sidst lykkedes det da at få det rullet ud, så der var nok til at dække kagen. Klokken var nu 17.00.

I tiden fra 17-17,30 nåede jeg at hakke grønkål, få kerner ud af et granatæble, skrælle 4 æbler og skære dem i tern og stege ½ butternutsquash i tern i smør, mens manden min, som nu også var hjemme, fik pakket spisegrej og drikkevarer og rystet en dressing til salaten.

Vasketøjskurven blev taget frem - altså den til det rene vasketøj ;-) bunden blev dækket af et rent viskestykke og oven på det en våd karklud. Fadet med kagen blev sat på den våde karklud og forsigtig transporteret ud i bagagerummet. Hele familien kastede sig med sved på panden ind i bilen og kørte - meget forsigtig til skolen, hvor vi var 17,40 - Altså kun lidt for sent!

Puha, det var næsten lidt for meget Masterchef over denne præstation. Da jeg endelig havde sat kagen på bordet, kom klasselæreren grinende over til mig og nævnte, at jeg igen i år så meget fortravlet ud: "Og det er endda dig selv, der indførte denne kagekonkurrence!"

Suk, ja,  det er kun alt for sandt og jeg har endda også købt pokalen ind, som gives til året vinder, som giver den videre til vinderen året efter. Det er faktisk et godt koncept, som får flere forældre og børn til at deltage i klassefesterne - og det er frivilligt, om man vil bage en kage til konkurrencen, men antallet af kager stiger for hvert år og børnene er rigtig glade for traditionen. I dagene efter, hygger de sig så med resterne af kagerne.

Så her er mit mesterværk:
Mange tak for udfordringen og vejledning til Cupkageriet. Puh ha, det var lidt af en udfordring og jeg sidder stadig tilbage med mange spørgsmål omkring teknikker og ingredienser, men klogere er jeg da blevet ud i bagekunsten.
 
 
Og sådan ser den ud sammen med nogle af de andre kager fra klassens kagekonkurrencen:
Kagen vandt ikke, men fik mange gode kommentarer med på vejen: Den var velsmagende og dejlig fugtig. Mange kunne lide den krydrede smag - og ja, ungerne synes da, at den var flot. (Tak) M

Manden min er overbevist om, at eneste grund til, at den ikke vandt, var fordi jeg havde bygget den for højt. det gjorde den svær at skære af, så der var en del, der ikke prøvesmagte den. Hmmm, det betyder altså også noget.

Manden min er heller ikke den store kagespiser, men smagte dog på kagen og syntes, at den var god, fordi den ikke var overdrevet sød og med den gode svampede konsistens, som jeg har fået fortalt at også en gulerods - eller squashkage har.

Mindstemanden, som kagen var lavet på grund af, var pavestolt over kagen - og endnu bedre var det, at der hjemme ventede endnu en kage, for den sidste af de 4 kager blev jo ikke brugt.

På trods af 3 hektiske dage, synes jeg det var super sjovt at være med i udfordringen. Jeg tror, at det at kagebagningen havde et dobbelt formål, var med til, at jeg ikke smed håndklædet i ringen og købte en færdig kagemix til klassekagekonkurrencen ;-)

7 kommentarer:

  1. Sikken en dejlig og sjov læsning.
    Og fantastisk at det hele lykkedes til sidst :-)
    http://deterbaresundt.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Jeg åndede også lettet op, da jeg kunne stille kagen fra mig på kagebordet ;-)

      Venligst Birte

      Slet
  2. Iiihhh! Mange tak for dine søde ord om min blog. Du må meget undskylde at jeg har kastet dig ud i så meget besvær. ;) Det lyder meget stressende... Det har været rigtig spændende at læse alle dine kommentarer og overvejelser til ting, som jeg bare tager helt for givet... Jeg tror jeg vil lave et indlæg, der besvarer dine spørgsmål, for der må være flere end dig... Du skriver at du har mange flere spørgsmål - har du lyst til at stille dem til mig? For jeg vil meget gerne besvare dem på min blog, så jeg redder andre fra at komme ud i det samme stress og jag som dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal da slet ikke undskylde noget. Det var jo mig selv, der valgte udfordringen og på trods travlhed, var det skægt.

      Venligst Birte

      Slet
  3. Hold nu op, jeg har just klukket mig igennem indlægget ... og selvom du har skrevet det humoristisk, var det uden tvivl ikke helt så sjovt at stå midt i. Selv trak jeg jo også en blog som jeg har den vildeste respekt for - sådan et rigtig konditor univers af netop fondant, smørcremer, pynt og skarpe strømlinede kager, slet slet ikke et univers jeg kender til ... så det var også med æresfrygt at jeg kastede mig ud i at tolke på Copenhagencakes smukke univers.

    Glæder mig at du "overlevede", og mest af alt at sønnike var stolt af moderens værk. Håber du kan lokkes til en anden runde??

    Hilsen La Cucina Nada

    SvarSlet
  4. Det har været skægt og helt klart en udfordring, som jeg kunne tænke mig igen. Tak for et rigtig godt initiativ.

    Venligst Birte

    SvarSlet
  5. Hej
    Min kone blev diagnosticeret med en kræft, (før jeg lærte om Rick
    Simpsons olie / RSO) hospitalet sagde at gøre kemoterapi og
    strålebehandling .. hun gjorde .. og gik meget igennem .. men ingen kur, efter a
    mens lægerne sagde, at kræften spredte sig og vi kunne se efter
    alternativer .. Jeg søgte på internettet og fandt ud af om olien ..
    stillede en masse spørgsmål .. så videoerne osv. Vi lavede olien vores
    selv, men det kunne ikke bare fungere, vi gjorde mere skade end godt
    og kræften var der stadig spredning, jeg søgte mere på
    Internettet fandt jeg et vidnesbyrd om, hvordan en kvinde fik olien via en email
    kopierede straks emailen: Jeg skrev til denne meget e-mail og i en
    time senere fik jeg et svar tilbage og spurgte mig nogle få spørgsmål, og
    oplyste mig om, hvordan man får olien i de næste 48 timer, placerede jeg min
    ordre og i de næste 48 timer fik medicinen olie til os.
    straks begyndte min kone at bruge olien, det var to måneder nu,
    siden min kone har brugt medicin olie og kræft
    problemer er væk, denne meget faktum blev præciseret af lægen. jeg satte op
    dette vidnesbyrd for de mennesker, der har brug for denne olie
    at behage ikke dø i deres stilhed, der er en kur mod din kræft
    i dag og få olien. At placere din ordre
     Cancer Helpline: +2349032582239
     Email ham på: drhassanherbscure@gmail.com
    WhatsApp: +2349032582239

    SvarSlet

Jeg er altid glad for en kommentar