onsdag den 25. februar 2015

Friske spirer i salat - til morgenmad!

Lige nu i februar og marts er det hverken fugl eller fisk med frugt og grønt. Inspiration til at kreere endnu en ret med rodfrugter er ved at svinde ind og jeg kigger længe på de mærkelige orange tomater og de bløde agurker, som supermarkederne er fyldte med. 
Men jeg ved, at de snyder. Der er hverken sol eller sommer i dem! 

Dette indlæg er et forslag til at skifte de trist smagende tomater og agurker ud med de små spirer af bælgfrugter og frø, som giver tiltrængte vitaminer og fornemmelsen af det kommende forår


Salaten er blandet med spirer af grønne ærter, røde linser, mungbønner og rucolaspirer. 

Som finish på salaten valgte jeg en lidt speciel dressing:
1 del mandarinolie og 1 del ingefærolie blandet med 1 del risvinseddike. Lige smagt til med salt.
Dressingen spillede perfekt til spirerne: Jeg valgte mandarinolie for dens sødme som modspil til rucolaen, ingefærolien for at give styrke og intensitet, mens den milde risvinseddike ikke druknede de forskellige smagsvarianter.

Nogle mennesker drikke juice eller smoothies til morgenmad, men jeg spiser salat!  



Jeg dyrker selv mine spirer, som jeg køber gennem #FriskeSpirer
De er økologiske og af god kvalitet. Mirian Sommer har udgivet en bog med vejledning til at dyrke dine egne spirer og har også en facebookside, hvor hun jævnligt kommer med ny inspiration og viden om spirer

Jeg har valgt at dyrke mine spirer i en særlig bakke, som genbruges mange gange, hvis du bare sørger for at holde dem rene.

Hvis du oparbejder en vis rytme i forhold til at skylle dine spirer, er det ikke svært: Jeg skyller mine spirer hver morgen, mens kaffen bliver færdig og hver aften, når jeg venter på, at aftensmaden bliver færdig.

For nogle spirer skal du være ude i god tid, men lige med de 4 slags, som jeg har benyttet i denne salat, går det hurtigt: 

Mungbønnerne er de grønne, som har stået i blød i 12 timer i et rent glas vand. De små spirer begynder allerede at titte frem.


Allerede på 2. dagen i bakken, er de ved at være for store. Du kan spise dem så snart at spiren er ca 1,5 cm lang:


De har kastet sine grønne skaller - med lidt hjælp fra mig. Nogle ville mene, at de er blevet for lange, men jeg kan godt lide på dette stadie. Det er en mellemting mellem en bønne og en bønnespire uden bønne som dem, du køber i butikkerne. 
Jeg kan også rigtig godt lide, at jeg ved, at de er rene og er blevet passet hygiejnisk, så der ikke er risiko for samonella og lign.

Hvis du ikke kan nå at spise dem alle, kan du skille bakken i køleskabet og fortsat skylle dem 1 gang dagligt, men sørg for, at der ikke er vand i bunden af dem. Jeg fjerner det let ved at tage et stykke køkkenrulle, hælde bakken let på skrå og så lade køkkenrullen opsuge det overskydende vand ved at holde det på ydersiden af bakkens bund. 

Røde linsespirer er en af mine andre favoritter. De skal kun stå i blød i 4 timer og spirer også villigt og hurtigt.


De har en dejlig knasende konsistens, som jeg holder af i en vintersalat, hvor agurkens knas mere minder om en vingummibamse.


Ud over disse to spirer havde jeg også spirer af grønne ærter, som har en smag af friske grønne ærter.

For første gang har jeg prøvet at spire rucola - Normalt bryder jeg mig ikke om rucolaens bitterhed i større mængder. Spirerne skulle endda smage endnu stærkere, så jeg var rimelig skeptisk. 
Rucola skal i øvrigt bare dyrkes på vat lige som karse og minder i væksten som karse, men meget mere kraftigt i smagen.
Men du kan bruge det lige som karse, men i mindre mængder.

Jeg spirer på livet løs - også i vinduekarmen, men det er nu mere beregnet til at forsøde vores liv med chili, velsmagende agurker og tomater til sommer!!!!





onsdag den 11. februar 2015

Værtsskab - hvad er det? #MadbloggerUdfordringen7 #cphfoodfair, #oplevelserafværtskab, #ørestadenkoger,

Hvad står tilbage i minderne, når du tænker tilbage på en god oplevelse, du har haft på et spisested?

Er det maden? Eller er det selskabet, som du er sammen med?
Eller er det den diffuse følelse af velbehag, hvor de små detaljer forsvinder, når alt går op i en højere enhed?

For mig er det det sidste: Værtskab står for mig som summen af det, som jeg registrerer bevidst og ubevidst.

Måden, som jeg modtages på, er en af flere faktorer for, om det bliver en positiv oplevelse: En smilende og imødekommende betjening giver mig en fornemmelse af at være velkommen og at jeg ikke blot er en af de 100 serveringer, som skal overstås, før det er fyraften.

En opmærksomhed gennem hele besøget er også faktor af betydning. Det skal ske i en balance mellem opmærksomhed og overvågning. Jeg føler mig overvåget, når der er en tjener på spring, hver gang jeg lægger bestikket fra mig. For lang ventetid får mig til at føle mig betydningsløs.

Maden er for mig den primære årsag til at gå ud at spise. Men for selve oplevelsen  er æstetikken lige så vigtig, da den skaber rammen for måltidet:
Jeg registrerer ubevidst rummet indretning og interiørvalg. Dette sammenholder jeg med madens koncept: En rustik indretning til et rustik ret skaber velbehag og harmoni for mig. Tingene stemmer overens:

  

Men uanset madens velsmag, anretningens skønhed, tjenernes opmærksomhed og rummets indretning, så vil synet af madrester på bordet, døde fluer i vindueskarmen, lugt fra toilettet og nusset service overdøve alt det andet og oplevelsen vil lagres som ubehagelig i min hukommelse.

Men hvis alt går op i en højere helhed og giver mig den diffuse følelse af velbehag, så kan jeg godt leve med, at der er små skønhedsfejl ved maden eller tjeneren måske taber en tallerken.


Det er de små detaljer, der forsvinder, når jeg oplever et godt værtskab!

Hvordan ville du beskrive et godt værtskab og hvad prioriterer du, når du selv er værten?
Du kan læse meget mere om begrebet og de forskellige indlæg og opfattelser af værtskab ved at søge på disse hashtags: