Men de færreste har prøvet at lave den selv, hvilket er en skam, for der er så meget mere dybde, smag og aroma i veltilberedt, hjemmelavet Butterchicken.
Der bruges et mange ingredienser, der kræver forarbejdning, hvilket nok er den væsentligste årsag til, at retten ikke laves så ofte i hjemmet!
Men det er kun starten af tilberedningen, som kræver tid og koncentration. Og det kan endda laves dagen i forvejen! Derefter passer det meget sig selv. Retten kan justeres i styrke, hvis man ikke er så meget for stærkt krydret mad.
Et godt råd for at få den rigtige smag frem, er altid at bruge hele krydderier, som skal ristes, før de kværnes, så deres aromatiske olier kommer frem.
Opskrift til ca. 4 personer:
Ingredienser:
Marinade:
2 spsk. ristede og stødte korianderfrø
10 grønne kardemomme
12 sorte peberkorn
2 tsk Nigella frø
5 cm revet frisk ingefær
12 fed presset hvidløg
2 tsk stødt chili
4 tsk garam masala. Se min blanding på dette link: Garam Masala
3 tsk salt
3 dl afdryppet, tyk yoghurt Naturel 3,5%
140 g konc. tomatpure
saft af 1/2 citron
Øvrigt:
50 g. klaret smør/ghee
1 spsk olie
4 finthakkede løg
500 - 600 g kyllingover - og underlår - uden skind og ben - skåret i tern
3 dl vand
4 kanelblade
4 spsk knuste tørrede bukkehornsblade (Kashuri Methi)
2½ dl fløde 9 %
Fremgangsmåde:
Forbered alle ingredienser til marinaden:
Lad yoghurten dryppe af i 1-2 timer eller brug en 10% tyk Yoghurt Naturel.
Find alle krydderier til marinaden frem:
Rist de hele korianderfrø, til de dufter, men ikke er brændte. Kværn dem i en kaffemølle eller morter. Giv de grønne kardemommer et godt tryk, så de åbner sig. Mål alle krydderier til marinaden op og stil dem parat i en lille skål.
Riv ingefæren fint og pres hvidløgsfeddene.
Bland afdryppet yoghurt og tomatpure sammen. Tilsæt krydderier, ingefær og hvidløg. Bland godt sammen og smag til med salt og chilipulver.
Fjern skindet på kyllinglårene. Man kan vælge også at udbene stykkerne, hvilket gør det hurtigere at tilberede og lettere at spise. Men hvis du bruger en god økologisk kylling, vil benene bidrage med mere smag. Skær kyllingen i 4 x 4 cm tern og vend dem godt ind i marinaden.
Dæk skålen til og stil det i køleskab minimum 2-3 timer.
Tag kyllingen ud af køleskabet 1/2 time før tilberedning, så den ikke er iskold.
Varm smørret og olien op og steg løgene, til de er klare. Skru ned. Kom kyllingestykkerne i sammen med marinaden og steg det under omrøring i 10 min.
Hæld vand ved samt kanelblade og de tørrede bukkehornsblade og småkog under låg i 45 min under jævnlig omrøring.
Hæld fløden i rør godt ind og kog videre uden låg i 15 min. Smag retten til med salt og peber.
Server varm med f.eks. basmatiris og en god frisk salat.
Åh, indisk smørkylling er bare så lækkert. Jeg har aldrig fået taget mig sammen til selv at lave det :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Det er egentligt ikke så svært, når først kyllingen er i marinaden....og så smager det bare så dejligt.
Slet