Syltede jalapenos fra frost

Ja, hvad kan man ellers fordrive tiden med her i mellem jul og nytår med ;-)

Jeg har bestilt en kvart okse hos Mineslund og skal have tømt ud i mine fryser her i julen.
Jeg havde 1 kg jalapenos og de gule jaloras fra drivhuset i sommers, som jeg ikke fik syltet. 
Jeg var spændt på, om jalapenos´ havde beholdt smagen og hvor vidt de kunne klare at blive syltet efter at have været frosne.Jeg smagte på en jalapeno til min morgenmad, da jeg var spændt på, hvordan smag og konsistens er: Den var stadig sprød og med meget smag. Med tiden vil de logisk nok blive blødere og de var stadig meget syrlige, men sukker, gulerødder og løg vil udvikle sødme i løbet af en lille uge.


OPSKRIFT: SYLTEDE JALAPENOS.
Ingredienser:
1 kg grønne og gule jalapenos i skiver
250 g løg i skiver
250 g gulerødder i skiver
Lage:
1,25 l hvid økologisk eddike
2,5 dl vand
4 tsk salt uden jod
2 spsk økologisk rørsukker
2 fed hvidløg (Kasseres efter kogning af lagen)

Fremgangsmåde: 
Skær jalapenos i skiver. Brug evt handsker. Når det drejer sig om jalapenos på nachos-vis, beholdes kernerne i.
Skær gulerødder og løg skåret i skiver

Da det denne gang er frosne jalapenos, valgte jeg en sikre fremgangsmåde, Blancher løg, gulerødder og chilierne. Sørg for god udluftning, da chili og vand nærmest er eksplosivt sammen.  Jeg blancherer normalt ikke, når det er friske jalapenos, men det et et valg, man tager. 
Kog lagen forsigtigt op under omrøring, til sukker og salt er opløst. Lad det simre i 10 min, så der trækkes smag fra hvidløgene. 

Læg de blancherede og afdryppede løg, gulerødder og chili i steriliserede glas og overhældt med den varme lage tilsat atamon efter flaskens anvisning.  Hvidløgene bliver taget fra efter kogning, så der ikke er nogen risiko for udvikling af botulisme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er altid glad for en kommentar