Pandekager med syltede hyldeblomst

Pandekager med hyldeblomster - men ikke dem, hvor den friske blomst dyppes i dej og efterfølgende steges. 
De hyldeblomster, som er brugt her, er dem, som er tilbage efter, at jeg har lavet hyldeblomstsaft. Enhver, der har prøvet at lave hyldeblomstsaft ved, hvor fantastisk den frasiede masse af hyldeblomst og citron dufter - og man ærgrer sig lidt over at smide det ud. 
Så her bruges de skønt duftende og velsmagende blomster i pandekager:

Fotograf: Camilla Bojsen-Møller

OPSKRIFT: Pandekager med hyldeblomst 
Ca. 8 små pandekager bagt på Crepe Suzette pande. 
Ingredienser:
1 æg
0,5 l. mælk
100 gram Fuldkorns Tipo-00 mel
ca. 1/2 tsk salt
1 -1½ tsk økologisk rørsukker - eller efter smag. Husk blomsterne bidrager med sødme.
3-4 hyldeblomstklaser fra i forvejen lavet hyldeblomstsaft
Smør

Fremgangsmåde:
Pisk æg og mælk sammen til en let og luftig dej. Tilsæt gradvist sigtet mel sammen med sukker og salt. Pisk dejen glat og lad den hvile i 10 min.
Tag 3-4 store hyldeblomstklaser fra den siede hyldeblomstsaft og nip blomsterne af, så der ikke er store stilke og de er let at fordele. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.
Varm en pande op ved jævn varme og tilsæt en anelse smør - lad smørret skumme ned og kom et par skefulde dej på den varme pande og vip den flere gange, så dejen fordeler sig over hele panden. Drys overfladen let med hyldeblomster. 
Steg pandekagen let brun og sprød på undersiden. Fold pandekagen ind over den ene halvdel og så igen, så de bliver til trekanter, hvor pandekagens overside med hyldeblomsterne er inde i pakken. Bemærk, at pandekagen ikke skal vendes og steges på begge sider. Læg pandekagen på et fad og fortsæt med resten af dejen. 
Arranger pandekagerne på et fad sammen med f. eks. blåbær og drys til sidst med friske hyldeblomster. 


Hvis du ikke lige ligger inde med en resterne fra hjemmelavet hyldeblomstsaft, men har lyst til at prøve at lave pandekagerne, er her min opskrift og fremgangsmåde på hyldeblomstsaft:

Hyldeblomstsaft ca 1,5 l.
20 hyldeblomstklaser
Den gule tynde skræl fra 3 økologiske citroner
20 gram citronsyre
450 gram økologisk rørsukker
1,5 l. kogende vand

Ryst hyldeblomsterne og klip de lange og grove stilke af. Kom dem i et 2 liters skoldet sylteglas med låg. Vask citronerne og skræl den gule skal meget tyndt af, så der ikke kommer noget af det hvide med. Det hvide er meget bittert. Kom skrællen ved hyldeblomsterne og hæld sukker og citronsyre over. Rør rundt. Hæld kogende vand over - ca 1,5 liter, så glasset er fyldt op til 3 cm fra kanten. Rør godt rundt, til sukkeret er helt opløst. Luk låget og stil glasset på køl.
Hyldeblomstsaften skal stå 3-5 dage med daglige omrøringer med rene og skoldede redskaber. Efter trækketid, sies saften gennem en fin si eller osteklæde og hældes i isterningeposer, som kommes i fryseren. Hvis saften skal bruges hurtigt, kan den hældes rengjorte og skoldede flasker og opbevares på køl.

Lad blandingen af hyldeblomster og citron dryppe godt af og gem derefter hyldeblomstklaserne til hyldeblomstpandekagerne.

Camilla Bojsen-Møller har taget de flotte fotos i dette indlæg. Se mere her: http://OSTESNAK.dk/. Opskriften er en del af et samarbejdsprojekt og vil senere indgå i et samlet indlæg omkring Camilla og mit samarbejde i forbindelse med "Madbloggerudfordringen13", som vi begge deltager i.

1 kommentar:

  1. URGENT LOAN IS AVAILABLE NOW
    TODAY I GOT MY DESIRED LOAN AMOUNT $760,000.00 FROM A RELIABLE AND TRUSTED LOAN COMPANY LAST WEEK, BUSINESS/HOME/COMPANY/PROJECT/PERSONAL LOAN? ARE NOW AFFORDABLE HERE FOR YOU TODAY CONTACT Email profdorothyinvestments@gmail.com

    Hello,I'm here to testify of how i got my real estate business loan from PROF. MRS.DOROTHY JEAN INVESTMENTS (profdorothyinvestments@gmail.com) I don't know if you are in need of an urgent loan to pay bills, start business or build a house, they offer all kinds of loan Ranging from $5,000.00 to $2,000,000.00USD with a low interest rate of 2% and loan duration of 1 to 33 years to pay back the loan secure and unsecured. Are you losing sleep at nights worrying how to get a Legit Loan Lender?
    MRS.DOROTHY JEAN holds all of the information about how to obtain money quickly and painlessly without cost/stress via Contacts Whatsapp Number +1(541)279-1406 Email profdorothyinvestments@gmail.com

    Consider all your financial problems tackled and solved ASAP. Share this to help a soul right now THANKS.

    SvarSlet

Jeg er altid glad for en kommentar