Sprød porrecreme med yoghurt og fløde

I går var det fiskedag. Vi havde nogle søtungefiletter i fryseren, så de blev taget op. Vi valgte at lave meunierestegte søtunger, som var så dejlig blød og saftig, at vi kunne have spist mere. Men de små smagsfulde og delikate råvarer skal nydes i begrænsede mængder, så man glæder sig til næste gang.

Jeg valgte et tilbehør, som ikke ville overdøve den milde og skønne fisk.

Igen var det tid til at se i gemmerne efter muligheder: Fra nytår havde jeg frosset 2 dl piskefløde, der stod en yoghurt Naturel i køleskabet og i bunden af grøntsagsskuffen lå stadig 2½ porre, hvoraf toppen og den ene halve var brugt til andet. Citron i baggrunden af billedet blev der ikke brug for, da den afdryppede yoghurt gav syrligheden. 

Jeg ville have en porrecreme, derstadig havde bid og som var fast. Jeg brugte derfor en mild olivenolie til at vende de fintsnittede porreringe i.

Olien blev varmet op på middelvarme, hvorefter porreringene kom i. De blev vendt rundt til de alle var dækket af olien.

Mit komfur har een smart detalje: Det ene blus er indrettet sådan, at de både kan fungere som et stort og som et lille blus: Jeg var startet med at stege porrerne i min store sauterpande på det store blus og nu stillede jeg om til det lille blus, mens jeg placerede den kegleformede, frosne piskefløde i midten af porrerne. På denne måde, kom der mest varme under fløden og kun lidt ved porrerne.

Hvis dit komfur ikke har denne mulighed, kan du stille panden over på et tændt lille blus ved svag varme og sikre dig, at panden står, så det er fløden, der får varmen.

Ved lav varme og under konstant forsigtig indrøring, blev den gradvist smeltende piskefløde blandet i porreringene - jeg ved ikke, hvor lang tid, det tog, men tid nok, til at jeg fik vendt verdensituationen ;-)

Denne måde bevirkede, at porrerne ikke stod og kogte bløde i en masse fløde, men bevarede deres sprødhed ved den indirekte stegemetode, mens fløden blev gradvist arbejdet ind.

Da al fløden var smeltet og arbejdet ind i porrerne, stegte jeg videre ved fuld blus, men stadig helt lav varme: Den godt afdryppede yoghurt kom over porrerne i små skefulde og nænsomt rørt ind og gennemvarmet, men ikke i kog. Til sidst blev retten krydret med friskkværnet salt og peber.

Porrerne havde stadig bid og sprødhed, og havde opnået deres sødme. Yoghurten bidrog til syrlighed, så citron var ikke nødvendig.

Det hele kom i en skål, der blev stillet i køleskabet for at blive kold og fast i 2 timer. Den kan sagtens serveres varm, men er så mere flydende.
 Den faste porrecreme blev anrettet som æg på en tallerken med hvide, kogte kartofler og den dejlige meunierestegte søtunge overhældt med det smør, den var stegt i tilsat citronsaft. Det er vigtig, at lade temperaturen i smør og på panden falde lidt, inden du tilsætter citronsaft - ellers bliver det bittert.

Et virkelig lækkert tilbehør med en af årstidens grøntsager, som sagtens ville kunne gå til svinekød og måske med et skud hvidløg som tilbehør til oksekød.

Jeg havde planer om at bruge resterne af porrecremen til madpakkeboller som bund til torskerogn og kartoffelskiver, men manden min og ældstemanden havde tømt skålen sammen med de sidste kartofler.

Ingrediensliste:
2½ - 3 tykke porrer uden top - halveret på langs, renset og skåret i fine ringe.
1-2 spsk mild olivenolie
2 dl piskefløde - frossen og i kegleform (Se foto)
1 dl godt afdryppet yoghurt Naturel 3,5%
friskkværnet salt og peber.