Det er da rigtig smart, men hvis det forholder sig sådan, så kan jeg ikke forstå, at kiloprisen skal være mere end dobbelt så høj.
Men måske dyrkes det bevidst, da der uden tvivl er væsentlig mere koncentreret og fyldig smag i de små sager end i de kæmpestore.
Men også jeg falder for de små sager.
Sidst jeg lod mig friste var, da jeg fandt disse i en butik: "La melanzana Perlina" oversat til dansk: Perleaubergine. Her må de nærmere hentyde til værdien end formen!
En nærmere undersøgelse viste sig, at de stammer fra Sicilien og er en selvstændig art, som er podet på en vild aubergine for at forhindre sygdomme og overdrevent brug af pesticider.
Tja, så fik jeg da rusket lidt op i mit italienske på Google oversæt:
Den er så god, at den skal spises med skrællen på.
Hmmm, det troede jeg, at man kunne med alle auberginer?
....Og hvad foreslår de lige, at man skal bruge den til?
Spaghetti med kødsauce fyldt med sauterede skiver af Perlina.
Hmmm, nej, for jeg kunne tænke mig at smage dem uden for meget andet til at forstyrre den rene smag, når det nu er første gang, jeg bruger dem
Pasta med sværdfisk, Perline og mynte:
Måske ikke så ringe endda, men jeg har ikke lige sværdfisk inden for rækkevidde.
Caponata med Perline, squash, tomat, grønne oliven, kapers, selleri, gulerod, eddike, honning, salt, peber, basilikum og balsamicoeddike.
Lyder også lækkert, men igen ... den rene smag?
Det hele endte med, at jeg gjorde det, som man altid skal gøre, når man møder noget nyt - det være sig mad eller mennesker: Se det som unikt, se det naturlige og gå bagom camouflagen:
Men for rå auberginer gælder det som hos mange mennesker: De kræver lidt bearbejdelse for at få den fulde sødme frem i dem:
Derfor blev de lagt på en pande med blot olivenolie, salt og peber ved jævn varme i små 8 min og vendt ind i mellem. De stegte møre, hvor de dog mistede noget af deres ydre skønhed, men hold da op, hvor kom den indre sødme frem!!
Den ydre skønhed falmede ganske vist, men smagen var intens og sød. Derfor valgte jeg at servere dem med en anden minigrøntsag: langtidsstegte cherrytomater lagt i olivenolie i 1 døgn, små spanske økologiske sorte oliven i olivenolie og stegte skiver af en god rulle gedeost.
Perlina auberginerne havde forskellige tykkelser og desværre fik min mand åbenbart én, der ikke var helt gennemstegt, hvorefter han proklamerede, at de var svampede. Jeg fandt, at mine smeltede på tungen og med en behersket, men yderst velsmagende sødme.
Hvis du er god til italiensk eller delvist kan tolke Google oversæt, så er der her et link til producenten (Ricette=Opskrifter) Perlina auberginer
Men selvfølgelig rakte disse 8 små auberginer ikke som aftensmad til 4 personer.
Så derfor røg der små grillede peberfrugter fyldt med Philiadelphia ost rørt med hvidløg, persille og mynte.
Små forårsløg omviklet med bacon og stegt sprøde på panden. De var et hit hos mine baconglade mandlige familiemedlemmer.
De sidste minigrøntager i denne omgang var Padron pebre, stegt på pande i olivenolie og drysset med havsalt.
Minimadsfesten indeholdte og små hele champignon stegt i olivenolie og kogt ind med hvidvin, salt og peber.
Det hele blev ledsaget af et laaaangt, stoort brød ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg er altid glad for en kommentar