Så mange kan vi ikke spise på én gang, så jeg valgte at fylde dem med forskelligt fyld og fryse dem uden at de er stegt først. Så er det dejlig nemt at hive et par stykker op og sætte dem frossen i et fad pakket ind i bagepapir med samlingen opad. Give dem ca. 30 minutter ved 180 grader. Åbn bagepapiret op og giv dem til slut 10 min. ved 200 gr. for en mere sprød overflade.
Rens svampene forsigtig med en fugtig klud eller skyl dem meget hurtig, hvis de er meget beskidte. Sørg for at tørre dem grundigt med det sammen.
Tag stokken ud.
Hak stokkene fint og svits dem sammen med et løg, olivenolie og salt og peber.
Dette blander du så sammen med det fyld, som du har bestemt dig for at bruge.
Første hold var tiltænkt Ældstemanden, som ikke kan lide det så stærk og ikke kan fordrage blåskimmelost:
Svampene blev fyldt med fintskåret chorizo, finthakket basilikum, hvidløg og timian rørt sammen med flødeost.
Næste hold blev lavet til ære for Mindstemanden, som ikke kan få det stærkt nok: Fast gedeost blandet med en meget stærk chilipølse fra slagteren ved Kultorvet.
Ud over disse blev det også til fyld af en brie blandet med chorizo og salvie.
For lettere at kunne blande ostene med pølse og krydderurter, gav jeg det en meget kort opvarmning i mikrobølgeovnen, så osten blev blød og mulig at røre sammen.
Kun fantasien og smagsløgene sætter grænsen for, hvad man kan fylde disse skønne svampe med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg er altid glad for en kommentar