Høsttid: Brug nu det hele!!!

Gang på gang bliver jeg rystet, når jeg ser, hvordan folk behandler en grøntsag som porrer: Hele toppen og en god del af det faste grønne bliver skåret af og smidt i skraldespanden. Så kommer turen til roden og også her bliver ca. 5 cm kasseret.
Den engang så stolte porre på 40 cm er nu reduceret til en hvid stump på ca. 10 cm.
Det er lige før, at jeg hiver det op af skraldespanden og sniger det med hjem!!

Lige nu er der høsttid og der er mange høstmarkeder rundt omkring:
Lørdag var jeg på høstmarked på Krogerup ved Humlebæk og her høstede jeg til vinterens forråd - der er sådan lidt mus over mig og jeg samler forråd - men lige som musen, gemmer jeg goderne til senere, hvor det er svært at få gode danske produkter.

Det blev til 4 kg porrer, som blev delt i toppe, ringe og snittede:

Toppene blev trimmet og de grimmeste af de yderste blade kasseret, men dem var faktisk ikke særlig mange. De vaskede toppe blev så bundtet i portioner og bundet sammen med køkkensnor, inden de kom i én stor pose - det sparer på emballageforbruget - lukket med en genanvendelig clips og lagt i fryseren - parat til en dejlig hønsefond, kylling i karry, suppe af kraftben og meget mere.

Næste del af porren er den nederste del af den grønne top. her gemmer der sig gerne en del skidt, som kan være svært at få væk - det er nok derfor, at det ofte bare kasseres. Skær et kryds gennem den grønne porretop, hold porren ind under rindende vand drejet, så vandet kan løbe af og spul jord og sandrester ud, mens du nulrer rundt i bladene. Du kan også vælge at flække toppen - og kun toppen - på langs og så vaske bladene enkeltvist. De rensede "mellemtoppe" snittes så fint og fryses i passende portioner.

Sidste del af porren er det, som de fleste går efter: Den hvide del!
Hos mig er der nu også en god del af den faste øverste grønne del:

De blev skåret i ca. 2 cm skiver, blancheret i 3 min i letsaltet vand og lagt omgående i isvand for at stoppe kogningen. Efter at have dryppet godt af, blev de frosset i poser á 500 g. Her kan de holde i ca. 12 mdr. - men de er nok brugt før!

Jeg havde fra start 4½ kg porrer. Efter færdig arbejde vejede jeg spildet dvs. rod, trimmede toppe, kasserede yderblade: 400 g. For god ordens skyld vil jeg lige nævne, at jeg tror, at producenten havde fjernet en del af de yderste blade første og at der var tale om sommerporrer med lange slanke stilke.

Ud over porrerne og grønt til den kommende uge, købte jeg også en stor kasse små grønne bønner - fra Danmark - til 30 kr. 

Vel hjemme igen gik jeg i gang med at nippe de ca. 2 kg bønner. Det havde desværre været regnvejr, så nogle af bønnerne var blevet våde: Når plukkede bønner bliver våde, går de hurtigt i forrådnelse, så der var ingen chance for at udskyde det til søndagen. 
De blev skyllet og vaskes grundigt i flere hold koldt vand, hvorefter jeg iførte mig en saks og klippede ende og spids af på hver eneste lille bønne. Puh...
Herefter blev de blancheret i kogende vand i 3 min og lagt i iskoldt vand for at stoppe kogningen. Efter de var godt afdryppet kom de i poser á 300 g, der kom i fryseren.

Det har været en travl weekend:

I drivhuset - som er lidt tomt i år - vokser min marokkanske mynte helt alene i en kapillærkasse: Den stortrives og jeg har nu høstet den totalt ned 3 gange, så jeg snart er den lykkelige ejer af 1 kg mynte i min fryser!!!!!!:

 

Mynten blev plukket, vasket og tørret, før den kom i fryseren på et stort skærebræt. Efter en time blev de løst frosne mynteblade lagt i en plasticpose og lukket med en genbrugsclips og tilbage i fryseren. Marokkansk mynte er velsmagende og ikke så dominerende i smagen. Den blander virkelig godt med koriander, persille, hvidløg og kan indgå i et væld af mellemøstlige og indiske retter.

 

Af yderligere krydderurter til at forskønne vinteren med blev der ordnet bredbladet persille, der blev vasket, tørret og nippet inden det blev frosset. Stilkene blev frosset for sig - gode til at koge sammen med kartofler, i en suppe og meget mere.

Timian blev vasket og tørret, for at blive frosset. Jeg nipper ikke bladene af først, for når det er frosset, krammer du bare posen og ryster den: Så falder bladene lige så nydeligt af selv.

 

I en skuffe i skabsfryseren har jeg mine krydderurter: Friske laurbærblade, estragon, rosmarin, mynte, persille, citrongræs, oregano, salvie, karryblade, citronskaller, bergamotteskaller, appelsinskaller, granatæblekerner, presset hvidløg og revet ingefær i isterningebakker, bukkehornsblade, korianderblade, dild, ramsløg, aspargesender, løvstikkeblade - og stilke og selleritoppe. Kørvel og basilikum mister smag og dur ikke til frysning. Alt ligger i poser med genbrugsclips, så jeg bare kan tage det, som jeg skal bruge og smide resten tilbage i fryseren.

Det er altså bare så skønt ikke skal ud at handle, hver gang jeg skal bruge lidt citronskal eller dild og alt det andet, der lige giver det sidste pift til retten. Selvfølgelig kan du ikke bruge det til at dekorere maden med, men det kan jeg godt leve uden.

 

Skal du også høste - enten på markeder eller i egen have?

Husk at bruge hele planten!