Da forældrene blev spurgt, om de ikke kunne gøre noget ved det, var forklaringen, at de hver søndag smurte madpakker til deres 3 børn for hele ugen, pakkede det i smørrebrødspapir og ....frøs det!!! Hver aften tog de så 3 madpakker op, lagde til optøning på køkkenbordet og så kunne ungerne jo selv gribe en, når de skulle af sted.
Madpakken er den "kærlige" hilsen hjemmefra!!!!
Jeg har valgt at lave madpakker, som blot skal lægges sammen om morgenen:
Bollerne bliver bagt hver 14. dag og lagt i en pose i fryseren. Hver aften tager jeg 2 op, lægger i en ny pose (som genbruges dagen efter) og lader dem ligge til optøning på køkkenbordet: Hvis jeg ligger dem i køleskabet, bliver de hurtigt hårde. Fidusen ved madpakkeboller er, at de skal være flade: Efter at have formet bollerne, ruller jeg dem til en tykkelse af 2 cm med en kagerulle. Hvis de er for høje, er de svære at bide over og hurtig virker for bastante for børnene.
Salaten til bollerne er forberedt ved indkøb: Jeg vælger altid salat med løse blade og af god kvalitet dvs. ikke med for mange transportskader, da knækkede eller maste blade er det, der får salaten til hurtigt at rådne. Jeg brækker forsigtigt alle bladene af salaten og lægger det i iskoldt vand i en stor skål i ca 15 min. Herefter tager jeg det forsigtigt op og ryster det værste vand af. Salaten kommer i min store salatslynge og slynges godt fri for vand. Vandet hældes ud af salatslyngen og låget kommer på. Hele salatslyngen med salaten i kommer ind på en hylde i køleskabet, hvor den har sin faste plads på nederste hylde - lige over grøntsagsskuffen. På den måde har jeg frisk salat til i hvert fald en hel uge. Billedet viser salat, som jeg skyllede og slyngede for 6 dage siden:
Da børnene var mindre, fik de altid rugbrød og gnavegrønt med i madpakken suppleret med et lille bæger med hasselnødder, valnødder og mandler.
Rugbrødsmadderne er ikke så gode mere: Skoledagen er travl og koncentreret. Tiden til spisning bliver alt for ofte forkortet af engagerede lærere, der glemmer tiden og fortsætter undervisningen ind i spisefrikvarteret. Når ungerne endelig slippes fri, skal maden spises i en fart, for de skal jo også lige nå ud og spille bold i frikvarteret. Her fortæller mine drenge, at det er meget lettere med en stor sandwich end sidde at skulle pakke mange små madder ud.
Følgende er et eksempel på hurtig produktion af madpakker:
Aftenen før det skal bruges til madpakken, forbereder jeg fyldet: Her brugte jeg til 2 store sandwich: 15 hakkede, sorte oliven, 1 spsk små kapers, 1 tsk finthakket løg og saft af en tyk skive citron. Ud over det bruge jeg en dåse god tun i vand, der dryppede godt af, mens jeg hakkede løg og oliven og rørte en dressing af: 1 spsk Hellmann´s Real mayonnaise røres sammen med 2 spsk yoghurt Naturel 10 %, salt, peber, 2 tsk citronsaft og i dette tilfælde 1/4 tsk citronchili, som jeg fik lyst til at prøve, fordi jeg havde købt det på Høstmarkedet hos Aarstiderne. Det kan selvfølgelig udelades, men gav en fantastisk syrlig-hot smag.
Dressingen blev grundigt rørt sammen og tilsat løg, kapers og oliven. Det blev vendt godt sammen, før den godt afdryppede tun delt i flager kom i og vendt sammen.
Her er salaten anrettet i en glasskål og pyntet til ære for dig, kære læser, men det er nok bedst at lægge den i en skål med låg på og ikke pynte den.
Tidligt næste morgen flækkes to boller, smøres let med Hellmann´s mayonnaise på bund og top - kun lige nok til at holde på fyldet og forhindre bollen i at blive gennemfugtet af fyld og salat.
Bunden beklædes med salatblade fra salatslyngen. Tunsalaten lægges ovenpå og tomat og agurk i mindre stykker (så er de nemmere at spise uden kniv og gaffel) kommes ovenpå.
Så er det bare at komme toppen på.
Kender du de der papirlommer, som typisk følger med kebabs og burgere?
Jeg har købt 2000 af slagsen i største model i Metro. De er praktiske at lægge bollerne i, for når børnene spiser, taber de ikke fyld, tomat eller agurk ud over sig selv eller bordet, men det falder ned i lommen.
Når bollerne er lagt i papirslommerne, pakker jeg dem ind i film og lægger dem i en god madkasse, så de ikke bliver klemt og mast gennem dagen. Husk at lægge en serviet øverst i madkassen, så ærmet ikke skal bruges ;-)
Så skrælles der lige et par gulerødder eller andet gnavegrønt- her hvide - og et lille bæger med låg fyldes med nødder og mandler. Det er til de små frikvarterer, hvis den lille sult melder sig.
En af de bedste inspirationer, som jeg har fået i lang tid, er Kirsten Skaarup´s nye bog: "Den lille grønne for madpakkespisere"
Jeg kan kun anbefale, at det bliver grundbogen for madpakkesmøring til børn! Nogle af opskrifterne er måske mere velegnet til voksne eller ældre børn, som har mulighed for at køleskab, spise ved et bord med kniv og gaffel, men der er også rig inspiration til madpakker til mindre børn.....Og det bedste ved det hele er, at vi nedsætter mængden af kød, som vores børn indtager og undgår diverse færdigkøbte leverpostejer, spegepølser og lign. med et hav af tilsætningsstoffer.
Nu er vi ikke vegetarer og jeg vil gerne have, at mine drenge får fisk med i madpakken ind i mellem, så jeg supplerer bare med mine egne ideer.
Det lyder super lækkert! Jeg er selv en studerende elev, som er super træt af kedelige madpakker..
SvarSletMen jeg kom til at tænke på, hvad din opskrift til disse boller er?:)
Hej Farmor
SvarSletSom min blog nok afslører, er jeg ikke særlig god ud i bagekunsten. Den opskrft, som jeg bruger for tiden til madpakkeboller og som er supergod og nem, er fra Meyers ALMANAK på side 129. Du kan låne bogen på bibliotektet.... eller selvfølgelig købe den. Den er meget anvendelig.
Eneste forskel er, at jeg former dejen til boller, ruller dem ca. 2 cm. flade, før de efterhæver og giver dem 15 min. i ovnen.
Beklager, at du selv må på biblioteket, men der er noget med copyright, som gør, at jeg kun må skrive opskriften på min blog, hvis jeg laver ændringer.
Venligst Birte